Jyllingevej 44
6.995.000 kr.
























Blandet ejendom på Jyllingevej med stort udviklingspotentiale
• Stort udviklingspotentiale• Jf. lokalplan kan der opføres boliger i 3 ½ etage
• Hele ejendommen bliver ledig for køber efter nærmere aftale
• Central beliggenhed i forhold til offentlig transport og indkøb
Udlejningsejendommen ligger centralt i Vanløse kun ca. 500 meter fra Jyllingevej St. og ca. 700 meter fra både Vanløse S-tog- og metrostation samt Vanløses nye butikscenter Kronen der åbnede i 2017. Herudover er der et hav af buslinjer stort set lige uden for døren.
Den blandende bolig- og erhvervsejendom er opført i 1925 og ombygget senest i 2001. Forhuset er bygget i mursten med gulpudset facade. Taget er et sadeltag tækket med tegl, mens sidebygningerne har belægning af tagpap. Ejendommen opvarmes med centralvarme tilsluttet fjernvarme.
I dag står ejendommen med et forhus i 1½ etage samt sidehus og baghus i et plan. I forhuset er der indrettet detail i stueplan og bolig i stue og 1. sal. Stueplan strækker sig bagud i en sidebygning herudover er der en særskilt bagvedliggende garagebygning. Ejendommens stueplan danner således en hestesko. I mellem forhus, sidebygning samt baghus forefindes ejendommens gårdareal, hvor adgang foregår gennem elektrisk portåbning midt på grunden.
Fra gaden er forhusets venstre erhvervslejemål på 33 m2 tidligere blevet udlejet til kebab- og burgerrestaurant. Lejemålet i midten har tidligere været udlejet til frisør mens lejemålet til højre pt. benyttet af ejer (til hans VVS-forretning). Garager samt lager i sidebygningerne.
Der er 2 boliger i ejendommen (dog kun én på BBR) og den betragtes derfor i lejeretlig forstand som et ”småhus”. Lejligheden i forhuset stueplan og 1.sal er på ca. 53 m2 (20 m2 jf. BBR) med køkken og entre i stuen og bad, stue og soveværelse på 1.sal. Den anden lejlighed er i sidehuset i baggården og på ca. 35 m2 (ukendt anvendelse jf. BBR) med bad, køkken og et stort værelse. Alt erhverv samt bolig bliver ledig for køber efter nærmere aftale.
Gårdarealet bruges pt. til parkering og opbevaring og denne er belagt med asfalt. Til boligen i forhuset hører en mindre gårdhave. Grundareal udgør 795 m2, heraf 314 m2 vej. Det vurderes at der kan tilbygges ekstra etager på forhuset, men der er ikke ansøgt herom. Området er jf. lokalplan nr. 417 udlagt til byggefelt på matriklen ud mod Jyllingevej og her kan opføres boliger i 3½ etagers højde.

Michael Thodsen
Partner, ejd.mægler og DiplomValuar, HDFR, MRICS, MDE
