Jørgen Jensens Vej 8A
6.550.000 kr.































Rigtig flot erhvervsejendom med mange anvendelsesmuligheder og centralt beliggende i Næstved
• Flot og karismatisk ejendom - kendt i bybilledet som „scala-ejendommen“• Anvendelig til mange formål, senest anvendt til fitnesscenter
• Kort afstand til såvel centrum og stationen
• Gode til- og frakørselsmuligheder samt større parkeringsareal til ejendommen
• God beboelseslejlighed
Ejendommen er oprindeligt opført i år 1954 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup som en af Næstveds første biografer.
Den udvendige facade fremstår med gule mursten/gråpudsede facader og med tagmaterialer i hhv. pap og eternittag. Der er pæne velholdte termovinduer og døre overalt i ejendommen. Udvendigt på facaden ses desuden stor overdækning ved indgangspartiet samt flere brandtrapper.
Ejendommen rummer dog muligheder for mange andre anvendelsesformål herunder f.eks. klinik/fysioterapi/behandlermiljø, kontorer, solcenter, salgslokaler/showroom, restaurant mv.
Ejendommens stueplan består af 3 niveauer og indeholder:
Øvre stueplan med reception og loungeområde, toiletter, stort lyst åbent træningslokale samt herrer omklædningsrum med lyse fliser, bruseområde samt mange skabe til omklædning.
Nedre stueplan med dame omklædning med lyse fliser, bruseområde samt mange skabe til omklædning. Gulvbelægning i stueplan er som tæppebelægning, vinylgulve og klinker.
Ejendommens 1. sal er opdelt i 3 separate områder og indeholder:
2 store træningslokaler med trægulve.
3 kontorer/behandlerrum + lille toilet med vinylgulve.
Stor lys beboelseslejlighed indeholdende: Fordelingsgang, stor stue (med mulighed for etablering af endnu et værelse), stort soveværelse, godt værelse med udgang til altan, rigtig pænt lyst badeværelse med brus samt pænt lyst køkken med spisekrog. Gulvbelægning i lejligheden er parketgulve og tæpper og der er lyse vægge og lofter overalt.
Lejligheden anvendes i dag som en del af fitnesscentret, til bl.a. træning og behandlerrum/samtalerum.
Kælderen indeholder bl.a. depotrum (oprindelige omklædningsrum) samt stor fyrrum/teknikrum. Der er 3 interne trappeopgange som alle 3 fremstår i pæn stand, og der er desuden god udsugning rundt om i ejendommen.
Bag ejendommen er der stor parkeringsplads med ca. 40 p-pladser. Belægningen er delvist som asfalt, grus og flisebelægning.
Der er ganske kort afstand til gode indkøbsmuligheder, benzinstation, skole, daginstitution samt den gode tog- og busforbindelse ud fra Næstved Station.
Næstved centrum med det hyggelige torvemiljø på Axeltorv og Hjultorv nås på ca. 5 min. Her finder man mange gode spisesteder/cafeer samt gode indkøbsmuligheder.
Næstved storcenter med de mange forskellige indkøbsmuligheder, spisesteder mv. ligger ca. 10 min fra ejendommen.


Allan Bødtger Simonsen
Diplomvaluar, Cand.merc.(jur.)