Sintrupvej 25B
5.750.000 kr.













Velholdt lagerejendom i Brabrand
• Samlet etageareal på 643 m²- Heraf 143 m² kontor og 500 m² lager
• Kort afstand til Motorvej E45 og Aarhus C
• Mulig tilbygning på 322 m²
• Beliggende i attraktivt erhvervskvarter
Ejendommen er opført i 1982, og er løbende blevet vedligeholdt og fremstår ligeledes i rigtig fin stand. Ejendommen består af et samlet bebygget areal på i alt 643 m², som fordeler sig på anslået 143 m² administration og 500 m² lager. Det bemærkes at der på nuværende tidspunkt er etableret showroom og et mødelokale inde i lageret på ca. 130 m².
Ejendommens administrationsafdeling byder på præsentabel entré med dertilhørende toilet. Fra entréen træder man ind i det åbne kontorlandskab med plads til ca. 6-8 kontorpladser. Derudover er der et mødelokale, et cellekontor og en kantine med thekøkken. Showroomet i lageret, er i dag indrettet som frisørsalon til kursusaktivitet.
Lokalerne fremstår moderne med dets lyse fremtoning, og akustikpladerne medvirker til et behageligt arbejdsmiljø.
Lageret er isoleret og opvarmet via kaloriefere blæsere, og er desuden forsynet med port i niveau. Lageret er forsynet med troldtektplader, og derudover er ejendommen højsikret med gitter foran døre, vinduer og port. Lageret måler ca. 5 meter til kip.
Grundarealet er på 1.930 m², og lokalplanen tillader 50% bebyggelse, hvilket giver en teknisk byggeret på i alt 963 m². Nuværende bebyggelse udgør 643. Dermed er mulighed for at bygge yderligere 322 m².
Ejendommen er beliggende med god synlighed 1. række til Sintrupvej, som er en del det fuldudbygget erhvervsområde i Brabrand i den vestlige del af Aarhus. Ejendommen ligger med kun 3 km til Motorvej E45 og Herningmotorvejen ved motorvejkrydset Aarhus Vest. Derudover er der området ligeledes forsynet genbrugsstation.
Fra området er der endvidere blot få minutters kørsel til ringvejssystemet rundt om Aarhus, der sikrer hurtig og nem adgang til alle dele af byen. Køretiden til Aarhus centrum er ca. 10 min.
Området er desuden velforsynet med offentlige transportmuligheder.

Daniel Lundholm
Erhvervsrådgiver - Industri
