Deltag i stor mar­keds­un­der­sø­gel­se: Hvordan tror du ejen­doms­mar­ke­det udvikler sig i 2025?

  • Forventningsundersøgelse
  • Ejendomsmarkedet 2025
  • Research & analyse

EDC Erhverv Poul Erik Bechs for­vent­nings­un­der­sø­gel­se runder et skarpt hjørne i år. For 10. år i træk dykker den landsdækkende ejendomsmægler ned i for­vent­nin­ger­ne til det kommende års ejendomsmarked. Nu starter indsamlingen af besvarelser til for­vent­nings­un­der­sø­gel­sen 2025, så spørgsmålet er, hvordan du forventer ejen­doms­mar­ke­det udvikler sig i 2025?

For 10. år i træk sætter EDC Erhverv Poul Erik Bech fingeren på pulsen i forhold til for­vent­nin­ger­ne til det kommende års ejendomsmarked. Undersøgelsen er den største i branchen og tager afsæt i investorer, lejere og virksomheders forventninger til det kommende år. 

Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Poul Erik Bech, siger: ”Vi forventer som altid en stor interesse for vores undersøgelse fra aktørerne i ejen­doms­bran­chen. Denne gang er det 10-års jubilæum for undersøgelsen, så vi er glade for holdbarheden af vores undersøgelse. Størstedelen af spørgsmålene er gået igen alle årene, så det er altid interessant at dykke ned i både den historiske og forventede udvikling. I undersøgelsen ser vi nærmere på bl.a. prisudvikling, renteniveau, lejeniveau, inflation, ønsker om at flytte og meget andet, og de sidste 3-4 år har vi også spurgt ind til re­spon­den­ter­nes syn på bæredygtighed.”

”Det er altid spændende at se på, hvilken vej vinden blæser og hvordan udviklingen har været. Vi indsamler resultaterne og udgiver en rapport, der giver et dybdegående indblik i, hvilke forventninger branchen har til markedet det kommende år – og vi præsenterer også resultaterne på et årligt, eksklusivt seminar,” siger Joseph Alberti.

Rapport og for­vent­nings­se­mi­nar
Ligesom de forrige år vil resultaterne af for­vent­nings­undersøgelsen blive præsenteret ved et eksklusivt seminar, som igen i år finder sted hos DI i Industriens Hus denne gang den 27. november 2024. Her vil en række eksterne fored­rags­hol­de­re og eksperter perspektivere den nuværende og forventede mar­keds­si­tu­a­tion sammen med eksperter fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

”Vi glæder os til igen at samle omkring 300 personer fra branchen og se nærmere på for­vent­nin­ger­ne til 2025. Vi har igen gjort det attraktivt at deltage og tilbyder bl.a. de attraktive ­se­mi­nar­plad­ser først til respondenter af undersøgelsen. Vi sender selvfølgelig også den samlede rapport med alle for­vent­nings­ind­sig­ter­ne til alle, der deler deres forventninger – og så er alle deltagere desuden med i en konkurrence om et ophold hos Comwell til en værdi af 3.000 kr., så vi glæder os til at se, hvilke forventninger ejen­doms­bran­chen har til 2025,” fortæller Joseph Alberti, EDC Erhverv Poul Erik Bech.

National erhvervsmægler med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Du kan altid kontakte mig, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan Research & Analyse kan hjælpe dig.

Joseph Alberti

Head of Research

joal@edc.dk58 58 74 67EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

120@edc.dk33 30 10 00