Landbrugsskole skal omdannes til boliger: Budfrist den 1. februar 2025

  • Offentligt udbud

Agroskolen i Hammerum er sat til salg i offentligt udbud med henblik på at opføre boliger omkring den oprindelige del af ejendommen enten som nye opførte bygninger eller en kombination af nybyg og renovering. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget af land­brugs­sko­len, der teoretisk rummer 17.805 byggerets m². Der er budfrist den 1. februar 2025.

Agroskolen i Hammerum skal, ifølge lokalplanen fra 2023, omdannes til boliger. Derfor er land­brugs­sko­len, der blev opført i 1928, sat til salg i offentligt udbud med budfrist den 1. februar 2025. Herning og omegn har de seneste år haft vækst i indbyggertal og arbejdspladser. Ifølge kommunens prognose vil det fortsætte til 2033.

Terkel Præst Berthelsen, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, siger: "Herning har fokuseret på at være en attraktiv er­hvervskom­mu­ne, der tiltrækker arbejdskraft i mange år, og det smitter af på bo­lig­si­tu­a­tio­nen. Vi har over de senere år været med til at formidle rækkehuse og lejligheder både som ejerboliger, lejeboliger og in­ve­ste­rings­ejen­dom­me. Demografien i Herning gør, at Agroskolen vil være attraktivt at udvikle til både lejligheder og/eller rækkehuse."

Michael Fænø, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, fortæller: "Ejendommen er lokalplanlagt til boliger og er placeret attraktivt i Hammerum, tæt på natur, indkøb, skole, plejehjem og motorvej. Derfor egner de fremtidige boliger alle tænkelige målgrupper. Lokalplanen rummer teoretiske 17.805 byggerets m², som kan udnyttes enten ved at opføre nye bygninger, eller en kombination af nybyg og renovering."

Erfaring med offentlige udbud
Tonny Broberg, projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger: "Vi har tidligere solgt Hammerum Skole i offentligt udbud. Folkeskolen er nu et se­ni­o­r­bo­fæl­les­skab med 24 lejligheder og 20 rækkehuse, som vi efter opførelse solgte til en dansk investor. Skoler byder på mange gode m², hvor aula, idrætssale, klasselokaler, kontorer kan blive gode fællesarealer til boliger/kontorer. Det er attraktivt for mange udviklere at ombygge sekundære arealer til fæl­les­skabs­for­mål, uden at betale fuld pris for nybyg."

"Vi kender alle processerne ved udbud og salg af ejendomme og har et godt indblik i, hvilke udviklere og investorer, som kan have interesse i at købe en skole og omdanne til moderne boliger. Vi glæder os til at bistå med at sælge den markante landbrugsskole. Hvad det ender med, vil vi ikke blande os i, men vi står til rådighed overfor potentielle købere, som ønsker viden om ejendommen, området og den demografiske udvikling i Herning og omegn ift. boligtyper, rumfordeling m.m.," siger Tonny Broberg.

Fremtidens landbrugsskole
I 2018 fusionerede Agroskolen med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og nu er land­brugs­sko­len rykket endnu tættere på skolens øvrige uddannelser i splinternye lokaler i Herningsholms campusområde på Lillelundvej, hvor de har opført en ny landbrugsskole, hvilket i øvrigt er første gang i 37 år, at der bygges en ny landbrugsskole i kongeriget.

Allan Andreasen Kortnum, direktør, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, siger: "Vi vil være en skole med relevans for erhvervslivet i området, hvor landbruget er centralt. Tiden er moden til at bygge fremtidens landbrugsskole, der giver optimale muligheder for landbruget i hele Midt- og Vestjylland. Skolen er designet til at fremme land­brugs­fag­li­ge kompetencer, men også være et moderne forsamlingshus med aktiviteter som fæl­les­spis­nin­ger, for­e­nings­ar­ran­ge­men­ter og foredrag. Skolen bliver en del af campus, hvor eleverne kan indgå i fællesskaber med de andre uddannelser."

"Det betyder samtidig et farvel til Agroskolen i Hammerum på Hammerum Hovedgade 7, som har huset land­brugs­sko­len siden 1928, og som er et symbol på lo­kal­sam­fun­dets dedikation til landbrugsfaget. Nu venter en ny og spændende tid for både os og ejendommen. Vi glæder os til at følge med i udviklingen, og hvad der sker med vores 'hjemmebane' gennem mange år."

Detail Fokus Q4 2025

Detailbranchen er i medvind. Flere butikskæder udvider, og nye koncepter skyder op over hele landet. Det mærkes på er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det, hvor de­tail­e­jen­dom­me udgør en markant større andel af den samlede transak­tions­vo­lu­men end sidste år. Bliv klogere på udviklingen, og dyk ned i spændende de­tail­hi­sto­ri­er om blandt andet salget af et storcenter, et populært barberkoncept i Aalborg, en ny stor outdoorbutik i Aarhus og et kaffeeventyr på Sjælland – alt sammen i Detail Fokus.

    Læs artikel

    Større bu­tiks­pus­le­spil i Aarhus: Tøjmærker slår dørene op for nye butikker

    Sjölin, der laver målsyede jakkesæt til mænd, slår dørene op for en ny butik på 222 m² på Park Allé 1. Det populære tøjmærke Oversized Lifting Club overtager i samme ombæring Sjölins butikslokale på Klostergade 16, hvor de åbner deres første permanente butik. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har samlet brikkerne og fået puslespillet til at gå op til glæde for alle parter.

    • Detail
    • Aarhus
    Læs artikel

    27 villaer og dobbelthuse klar til salg ved Hund­red­me­ter­sko­ven i Eriksborg ved Silkeborg

    I Eriksborg ved Silkeborg, med en smuk beliggenhed op mod Hund­red­me­ter­sko­ven, opfører Fink 17 nye villaer med minimal ved­li­ge­hol­del­se og 10 nøglefærdige dobbelthuse til personer og familier, som værdsætter både natur og kva­li­tets­bo­li­ger i moderne design. Salget sker i samarbejde mellem Fink, EDC Projekt Poul Erik Bech og EDC’s bo­ligaf­de­lin­ger i Silkeborg.

    • Projekt
    • Silkeborg
    Læs artikel