Relationer på tværs førte til lynhurtigt salg af in­du­stri­e­jen­dom

  • Industri
  • Hedehusene

In­du­stri­e­jen­dom­men på Baldersbuen 14 i Hedehusene er netop solgt på to dage før sagen overhovedet kom på nettet. Køber af den 1.933 m² store in­du­stri­e­jen­dom er Litotryk, som har købt ejendommen af deres leverandør Telau. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget, som lød på 14,5 mio. kr., og køber er meget tilfreds og betegner købet som en ”grillkylling”.

Litotryk er en full-service grafisk virksomhed, som siden 1991 har specialiseret sig i tryk og grafiske opgaver fra deres domicil i Brøndby. Nu flytter den grafiske virksomhed til Baldersbuen 14 i Hedehusene, hvor de overtager en 1.933 m² stor in­du­stri­e­jen­dom. Der gik to dage fra ejendommen var sat til salg til, Litotryk var ude og se den. Ole Lundsgaard, direktør Litotryk, siger:

”Det er det, jeg kalder for en hurtig handel. I Jylland, hvor jeg kommer fra, kalder vi det ’grillkylling’. Ikke så meget betænkningstid frem og tilbage. Vi var indstillet på at flytte, så da muligheden opstod, slog vi til. Det endte så med den her ejendom i Hedehusene, som vores leverandør Telau fraflytter. Lotte Bach fra EDC Erhverv var også hurtig i processen og god til at følge op, så på den måde faldt alt på plads på en god måde.”

”Vi flytter fra Brøndby til Hedehusene for at få mere plads. Ejendommen har kun et-plan og er nem at indrette. Ejendommen er bygget som lager og derfor ikke gearet til vores produktion – endnu. Derfor vil vi hurtigst muligt gå i gang med at renovere og tilføre mere strøm til bygningen. Heldigvis har kommunen og vores nabo været meget sam­ar­bejds­vil­li­ge, og faktisk får vi installeret vores egen trans­for­mer­sta­tion i ’baghaven’, som vil sikre strøm nok til alle vores produktioner.”

Fra Hedehusene til Holbæk
Sælger af in­du­stri­e­jen­dom­men i Hedehusene er Telau, som er et grossistled til den grafiske branche og leverer alle former for op­hængstil­be­hør og fast­gø­rings­hjæl­per­mid­ler til bl.a. skilte og samlet har over 8.500 varenumre på hylderne. Søren Perby, direktør hos Telau siger:

”Vi har ganske enkelt ikke brug for så meget plads. Vi har haft udlejet halvdelen af ejendommen i en årrække, men da vores tidligere udlejer fraflytter, var der pludselig en mulighed for at sælge. Derfor tog jeg fat i Lotte Bach fra EDC, som påstod at hun kunne sælge ejendommen på en måned, og det var altså ikke tom snak. Allerede et par dage efter var aftalen i hus, og det er jeg virkelig glad for. Jeg kender ikke Ole fra Litotryk personligt, men jeg ved, at de er en trofast kunde hos os, så det er selvfølgelig glædeligt, at de kan få gavn af den gode ejendom her.”

Han fortsætter: ”Jeg har brugt rigtig mange timer på transport i de sidste mange år, så logistisk giver det bare rigtig god mening at flytte til Holbæk. Her ligger min båd i havnen og jeg har også lige købt hus på privatfronten, så det bliver dejligt at have det hele samlet indenfor få kilometer.”

Stærk synergi mellem erhvervscentre
EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup har formidlet salget af den knap 2.000 m² store in­du­stri­e­jen­dom, som blev solgt på et par dage. Lotte Bach, erhvervschef hos EDC Erhverv Poul Erik Bach Taastrup, siger:

”Jeg fik et opkald om mandagen og tog ud og vurderede ejendommen. Om onsdagen var Ole Lundsgaard til fremvisning og aftalen kom mere eller mindre i hus. Herfra gik det stærk og inden for kort tid var aftalen underskrevet. Stor tak til min kollega Frank Kristensen fra Herlev, som tidligere havde fremvist en anden in­du­stri­e­jen­dom i Glostrup for køberen. Så salget gik lynhurtigt.”

Frank Kristensen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev supplerer: ”Jeg har tidligere fremvist en in­du­stri­e­jen­dom til Ole Lundsgaard i Glostrup, så jeg kendte til hans ønsker og behov til en kommende ejendom. Det viser bare, at vi har fingeren på pulsen i forhold til kunderne, at der er stor efterspørgsel på denne type in­du­stri­e­jen­dom og ikke mindst, at vi har en stærk synergi mellem de forskellige EDC-erhvervscentre, og at vi er gode til at samarbejde på tværs.”

EDC Erhverv Poul Erik Bech består af 19 erhvervscentre på tværs af landet og kan derfor gøre en forskel for dit salg med lokal ekspertise over hele landet.

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

CityFact udvider med 4 nye områder: Følg den lokale udvikling

EDC Erhverv Poul Erik Bech introducerede i sommeren 2022 det nye analyseprodukt CityFact, som kan bruges til at give et dybdegående indblik i relevante tal og tendenser for en specifik by eller område. Produktet har været så stor en succes, at det netop er blevet udvidet med 4 nye områder i form af Vendsyssel, Vestegnen, Trekantområdet og Sønderjylland.

  • CityFact
Læs artikel

JLL og EDC Poul Erik Bech med ny Nordic Outlook: Hvornår vender udviklingen på det nordiske ejendomsmarked?

JLL (Jones Lang LaSalle), en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der, har sammen med EDC International Poul Erik Bech netop offentliggjort rapporten JLL Nordic Outlook, som giver en status på det nordiske ejendomsmarked. Spørgsmålet er, hvornår ejen­doms­mar­ke­det igen vil stabilisere sig?

  • JLL
  • Nordic Outlook
  • Det nordiske ejendomsmarked
Læs artikel

Nordic Outlook Autumn 2023

JLL (Jones Lang LaSalle) har netop udgivet deres halvårlige rapport om det nordiske ejendomsmarked. EDC Erhverv Poul Erik Bech har bistået med tal, tendenser og indsigter om det danske marked. Temaet for efterårets rapport er, at ejen­doms­mar­ke­det er på vej mod lysere tider. Men hvornår vil markedet stabilisere sig?

    Læs artikel