Transak­tions­vo­lu­men på er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det laveste siden 2014

  • Transaktionsvolume

Den samlede transak­tions­vo­lu­men på det danske er­hverv­se­jen­doms­mar­ked landende på 45 mia. kr. i 2023, hvilket er det laveste niveau siden 2014. Det er mere end en halvering i forhold til 2022 og også langt under rekordåret 2021, som var på knap 120 mia. kr. Alene ho­ved­stads­om­rå­det står for ca. halvdelen af handlerne, de internationale handler er gået fra 54% i 2022 til 33% i 2023. Alle ejen­doms­seg­men­ter falder bortset fra industri og lager, der holder nogenlunde højt niveau med 25% af markedet.

EDC Erhverv Poul Erik Bech er gået sammen med 6 andre ledende er­hvervs­mæg­le­re om et nyt samarbejde, der får navnet Er­hvervs­mæg­ler­nes Branchedata, om en koordineret og ensrettet transak­tions­da­ta for erhvervs- og in­ve­ste­rings­ejen­dom­me i Danmark for at skabe gen­nem­sig­tig­hed i er­hvervs­mæg­ler­bran­chen.

Historisk udvikling i transak­tions­vo­lu­men

Hovedstaden fylder - internationale fylder mindre
Joseph Alberti, Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: "Den samlede transak­tions­vo­lu­men i 2023 landede på 45 mia. kr., som fordeler sig med 41% bolig, 25% industri og logistik, kontor 16%, detail 13%, hotel 3% og andet 2%. Med så stort fald er der naturligvis nedgang i alle segmenter, men det er kun en mindre nedgang i Industri/Logistik, som fortsætter fremmarchen som følge af føl­ge­virk­nin­ger­ne fra CoVID-19 og for­sy­nings­kæ­de­pro­ble­mer i markedet. Vi forventer, at der forsat vil være positive vinde for segmentet i fremtiden."

"Samtidigt er det værd at bemærke, at Ho­ved­stads­om­rå­det står for halvdelen af alle transak­tio­ner­ne. Der er også sket en forskydning på de internationale transaktioner, som er gået fra at fylde 54% af markedet i 2022, som er det højeste registrerede til 33% i 2023. De internationale investorer har den laveste andel af markedet siden 2015, hvor de også fyldte 1/3-del af transak­tio­ner­ne. Når det er sagt, er det også værd at nævne, at ud af de 10 største samlede købere på det danske marked i 2023, er 4 danske aktører. Ser vi på de 10 største samlede sælgere, er 6 ud af 10 virksomheder danske. Vi forventer, at de internationale handler fremover igen vil fylde mere end 50% af handlerne, når der igen for alvor kommer gang i markedet."

Joseph Alberti, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: "Ser vi på fordelingen på kvartalsvis, så startede både bolig samt industri/logistik ud med høj volumen. I takt med det højere renteniveau i løbet af året er der sket et klart fald i volumen på alle segmenter undtagen industri/logistik, der har haft en fornuftig efterspørgsel hele året. Kontor har særligt været udsat for lavere volumen, i takt med at arbejdsgiverne har justeret deres kon­tor­ka­pa­ci­tet og den generelle usikkerhed i markedet, men året sluttede med nogle store handler på kontor, og det er da også vores forventning, at der i fremtiden vil være en større kon­to­r­ef­ter­spørgsel. Historisk har Q4 altid båret den klart største volumen, men det var Q1, der havde den højeste volumen i 2023."

National erhvervsmægler med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Du kan altid kontakte mig, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan Research & Analyse kan hjælpe dig.

Joseph Alberti

Head of Research

joal@edc.dk58 58 74 67EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

120@edc.dk33 30 10 00

Mindre in­du­stri­e­jen­dom­me i høj kurs i Storkøbenhavn: To ejendomme solgt før til salg-skilte kom op

To in­du­stri­e­jen­dom­me i henholdsvis Brøndby og Greve er solgt i en hurtig handel, før der overhovedet blev sat til salg-skilte op. Det vidner om en enorm stor efterspørgsel efter mindre in­du­stri­e­jen­dom­me i Storkøbenhavn, og der er flere købeklare købere, pointerer erhvervschef Lotte Bach, EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup, der har formidlet salget af de to ejendomme.

  • Greve
  • Brøndby
  • Industri
Læs artikel

Fremgang i erhvervslivet kan presse kontormarkedet i Silkeborg

Silkeborg Kommune oplever en høj be­folk­nings­til­vækst, og samtidig forventes arbejdsstyrken at stige med 12% frem mod 2040, hvilket vil gavne erhvervslivet og øge efterspørgslen efter kontorer. Trods en positiv udvikling i kontormassen, der er steget med 14% siden 2020, er der udsigt til at efterspørgslen overstiger udbuddet af kontorer, hvilket vil lægge et opadgående pres på markedslejen for kon­to­re­jen­dom­me, men også skabe potentiale for nyt kontorbyggeri. Det viser en ny analyse, udarbejdet af Re­sear­chaf­de­lin­gen i EDC Poul Erik Bech.

  • Kontor
  • Silkeborg
Læs artikel

Miljøvenligt genbrugsanlæg til genanvendelse af bleer opføres på Avedøre Holme

Den danske mil­jøvirk­som­hed, Verdis, har fået til opgave at genanvende københavnernes bleer. De har netop købt en attraktiv erhvervsgrund på Kanalholmen 24 i Hvidovre, hvor de skal opføre et nyt, grønt og miljøvenligt genbrugsanlæg, der skal sikre, at københavnernes brugte bleer bliver omdannet til genanvendelige materialer som bl.a. plast, cellulose og vand. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af er­hverv­se­jen­dom­men og er­hvervs­grun­den på 10.000 m² med en be­byg­gel­ses­pro­cent på 100% på vegne af Holger Danske Flyt­te­for­ret­ning, som bliver i Rødovre.

  • Industri
  • København
Læs artikel