Afdelingsleder med fokus på Randers hos EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech har opbygget en god markedsposition i Randers og potentialet er langt større. Derfor søger vi en afdelingsleder med partnerpotentiale, der vil være med til at videreudvikle markedsområdet i Randers. Hvis du ikke allerede er ejendomsmægler, kommer du måske fra bank/finansbranchen eller har interesse for erhvervsejendomme i Randers?

Afdelingsleder med ansvar fra 1. dag – Vejen til succes kan være mange
Du sætter en ære i at sikre dine kunder får en ekstraordinær oplevelse, derfor søger vi dig som kan nikke genkendende til det. Din indsats spiller en afgørende rolle og du får rig mulighed for at bruge egne salgsteknikker som kommer helt naturligt fra din side, for du er født til relationssalg. Vi forventer, at du kommer med en stor appetit, nysgerrighed og en høj energi, så vi sammen kan inspirere og løfte hinanden.

Mere konkret kommer du til

At få ansvaret for den daglige drift i afdelingen. Du indgår i vores mæglerteam med base i Erhvervscentret i Aarhus og kontorplads i vores boligafdeling på Dytmærsken i Randers, hvor du har primært fokus på kunder og opgaver i Randers og Norddjurs Kommune. Arbejdet omfatter vurdering, salg, udlejning og rådgivning omkring alle typer erhvervsejendomme. En naturlig del af arbejdet består i opsøgende indsatser, deltagelse i netværk og opbygning af kunderelationer.

EDC Poul Erik Bech er mulighedernes sted

EDC Poul Erik Bech er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag. Du får mulighed for at møde og sparre med de forskellige ledere og partnere i organisationen. Du vil kunne regne med support fra EDC Poul Erik Bechs hovedsæde. Vi tilbyder dig både en unik partnerskabsstruktur med attraktive indtjeningsmuligheder og en attraktiv finansiering af partnerandel. Vi kan også tilbyde:

  • Gode lønvilkår inkl. pensions- og sundhedsordning
  • Karrieremuligheder i vores organisation
  • Løbende sparring med kollegaer på tværs af landet, for i løbet af din tid, vil du møde mange samarbejdspartnere og kollegaer
  • En spændende kundeportefølje som du udvikler og vedligeholder løbende
  • Eget ansvar for at opbygge EDC Erhverv Poul Erik Bech i Randers

Det er ikke kun ejendomme, der har en særlig plads i vores hjerter. Vi er, for størstedelens vedkommende, ejet af den almennyttige fond, Poul Erik Bech Fonden, og gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden foreninger, hvor frivillige ildsjæle gør en forskel for børn. Som medarbejder i EDC Poul Erik Bech er du således med til, at fonden kan uddele støtte. Desuden har vores medarbejdere mulighed for selv at indstille foreninger til fonden.

Interesseret?

Du er velkommen til at sende din ansøgning samt dit cv til HRPEB@edc.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte vores Direktør og Partner Søren Leth Pedersen på 5180 4072 eller Head of HR Jens Hein på telefon 3048 0320, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

Vi ser frem til at høre fra dig.