Boligmægler

Vi søger en uddannet boligmægler, som har erfaring, er resultatorienteret og som har lyst til at løbe stærkt sammen med os?

Vi foretrækker at du har erfaring og succes som boligmægler og at du ved, hvad der skal til for at skabe et succesfuldt salgsforløb fra start til slut. Du er tillidsvækkende og  trives med at begå dig overfor alle typer af mennesker. Vi lægger vægt på ærlighed og super service overfor kunderne.

Lokalkendskab i Randers og omegn er det et kæmpe plus, ligesom vi meget gerne ser, at du er bosat i området.

Du vil komme til at indgå i et team af ialt 5 gode kollegaer, som arbejder på højtryk under uhøjtidelige former. Vores butik sælger ca. 100 emner pr. år fordelt på ejerlejligheder, villaer og lystejendomme. Du kan blive provisionslønnet eller få fast løn og du kan forvente at skulle arbejde på normale ejendomsmægler-tider samt at have vagt ca. hver 4. weekend.

Send din ansøgning til indehaver og daglig leder Henrik Lang på hl.855@edc.dk. Ring evt. på tlf. 40 43 40 10 hvis du har spørgsmål. Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt.