Boligmægler med partnerpotentiale søges til EDC Poul Erik Bech i Birkerød

Har du solid erfaring som boligmægler, er du resultatorienteret og har du lyst til at løbe stærkt sammen med os? Vi søger i øjeblikket en boligmægler, der har interesse og erfaring der gør, at du kan indtræde som partner i afdelingen, her og nu, eller på sigt.

Vores stærke partnerstruktur er hjørnestenen i vores succes og ambitiøse fremtidsplaner. Som partner i EDC Poul Erik Bech bliver du medejer, og du får samtidig del i Danmarks største mæglerorganisation, hvor du har mulighed for at trække på støtte og ressourcer fra bl.a. direktionen i bolig, HR, Marketing og Regnskab som sidder placeret i vores hovedkontor på Bremerholm i København.

Vi forventer at du har erfaring og succes som boligmægler. Netop derfor, ved du hvad der skal til for at skabe et struktureret succesrigt salgsforløb fra start til slut. Du trives med at begå dig overfor alle typer af mennesker. Du finder det naturligt, at få kunderne til at føle sig i sikre hænder hos dig. Hvis du tilmed har lokalkendskab i Birkerød og omegn, er det et plus, men ikke et krav.

Vi har forventninger, men til gengæld tilbyder vi den rette kandidat en attraktiv lønpakke baseret på en god provision, en firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får en fondsejet virksomhed i ryggen med et solidt økonomisk fundament. Gode kollegaer såvel i afdelingen, som i alle vore øvrige butikker.

Vi har godt fat i markedet i Birkerød og omegn, og har brug for netop dig som vil løfte succesen endnu højere.  Så har du lyst til at løbe stærkt sammen med os, så send os din ansøgning allerede i dag.   

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond, som primært støtter foreninger, der gør en forskel for børn. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os på mail til HRPEB@edc.dk. Mærk venligst ansøgningen ’Boligmægler Birkerød’. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til vores HR-manager Mette Hvilsom Forsbøl på 2444 1808 såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.