LEA Ejendomspartner søger afdelingsdirektør til Næstved

Vi søger en afdelingsdirektør, der kan videreføre den positive udvikling som afdelingen har gennemgået de senere år. Har du gode lederevner, og kan du motivere og udvikle dine medarbejdere både fagligt og personligt, så er du sikkert den vi leder efter?

Jobbet
I denne stilling vil du være overordnet ansvarlig for Næstved afdelingen, og derfor forventer vi, at vores nye afdelingsdirektør har dokumenterede resultater som leder, og kan fortsætte effektiviseringen af en i forvejen driftssikker organisation. Du sætter en tydelig retning for afdelingens 15 medarbejdere, men samtidig er det også dig, som tager ansvar og går forrest, når nye tiltag skal implementeres. Når du som leder har alle medarbejdere i direkte reference, forventer vi, at du som leder både har erfaring med og lyst til at være sparringspartner for faglige specialister.

Du har kompetencer til at identificere dine medarbejderes styrker, og du formår med din erfaring og dit engagement at skabe resultater sammen med dem. Da rollen er operationel med stor involvering i den daglige drift, har du sandsynligvis baggrund indenfor ejendomsadministration eller som minimum andre relevante brancher - eksempelvis revision, bank eller advokat.

Foruden det daglige lederansvar for Næstved afdelingen vil du også indgå i LEA Ejendomspartner’s ledergruppe og blive involveret i en række spændende implementeringsopgaver, som vi står over for de kommende år. Og hovedparten af de konkrete forretningsprojekter, som vi søsætter i disse år er tværgående for alle vores fire afdelinger i landet. Har du erfaring med forretningsudvikling, digitalisering, procesoptimering eller forandringsledelse, så vil det være en stor fordel.

Du vil i det hele taget blive en del at af det tætte samarbejde mellem afdelingerne, som vi styrker endnu mere i fremtiden. Det gælder naturligvis såvel det nære samarbejde med Herlev afdelingen, som vores afdelinger i Odense og Kolding.  

Vi tilbyder
Med direkte reference til adm. direktør tilbyder vi en særdeles spændende lederstilling i en fondsejet virksomhed i vækst, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Som ansat i LEA Ejendomspartner vil du være en del af EDC Poul Erik Bech koncernen, hvor du kan trække på kompetencer og support indenfor bl.a. marketing, regnskab og HR fra vores hovedsæde i København.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til Head of HR Jens Hein på HRPEB@edc.dk. Du er også velkommen til at ringe til Lars Ismiris, adm. direktør for LEA Ejendomspartner på mobil 2051 8374 eller Jens Hein på 3048 0320,  hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere om stillingen. Din henvendelse vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.