Vi ønsker at udvide vores team i Kolding, med en dygtig partner

Vores stærke partnerstruktur er hjørnestenen i vores succes og ambitiøse fremtidsplaner. Som partner i EDC Poul Erik Bech bliver du medejer, og du får samtidig del i Danmarks største mæglerorganisation, hvor du har mulighed for at trække på støtte og ressourcer fra bl.a. direktionen i bolig, HR, Marketing og Regnskab som sidder placeret i vores hovedkontor på Bremerholm i København.

Vores organisatoriske setup betyder, at du som partner har de bedste forudsætninger for at fokusere på at drive mæglerbutikken og skabe de bedst mulige resultater med en stærk og erfaren støtte i ryggen.

Som partner hos os er du med til at videreudvikle vores virksomhed, og du bliver en del af en veldrevet virksomhed, som tilbyder attraktive udviklings- og indtjeningsmuligheder i et særdeles velfungerende socialt miljø.

Vi søger en partner med både erfaringen og ambitionerne på plads 

Vi søger en partner af en hel særlig støbning, en partner der har ambitionerne om at gribe de markedsmuligheder, der er i området. Samtidig har du de fornødne erfaringer og kvalifikationer, der skal til for at drive en succesfuld boligbutik. Derfor genkender du dig selv i nedenstående beskrivelse:

  • Rutineret og succesrig ejendomsmægler med en iværksætter i maven
  • Teamplayer med højt drive og engagement
  • Empati, struktur, grundig og flittig
  • Har evnen til at motivere sine omgivelser og gå forrest som et godt eksempel
  • Målrettet og resultatorienteret af natur
  • Højt fagligt niveau og gode lederegenskaber
  • Lokal forankring i Kolding eller omegn vil være en fordel

Vi er bygget på 3 grundpiller; flid, etik og godt købmandsskab, der selvfølgelig er en integreret del i alt hvad vi gør og som vi forventer du besidder.

Som partner i EDC Poul Erik Bech får du del i

  • En attraktiv partnerskabsstruktur med gode indtjeningsmuligheder
  • En attraktiv finansiering af partnerandelen
  • En attraktiv garanteret minimumsgage
  • En firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • ”Én stor familie” med +60 boligbutikker
  • Massiv support fra EDC Poul Erik Bech hovedsæde/EDC hovedkontor
  • Løbende sparring med andre partnere
  • Et unikt køberkartotek, som skaffer kunder fra hele landet

Det er ikke kun ejendomme, der har en særlig plads i vores hjerter. Vi er, for størstedelens vedkommende, ejet af den almennyttige fond, Poul Erik Bech Fonden, og gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden foreninger, hvor frivillige ildsjæle gør en forskel for børn. Som medarbejder i EDC Poul Erik Bech er du således med til, at fonden kan uddele støtte. Desuden har vores medarbejdere mulighed for selv at indstille foreninger til fonden.

Din ansøgning samt CV mv. bedes sendt til hrpeb@edc.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Mærk venligst ansøgen 'Partner Kolding'

Du er også meget velkommen til at kontakte vores HR Senior Consultant, Morten Petersen på 20 45 50 40, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat