Vi søger en weekendvagt til vores boligbutik i Hedehusene

Vi søger en frisk weekendvagt til vores velkørende boligbutik i Hedehusene. Den rette kandidat er smilende, udadvendt og sikkert godt i gang med sin uddannelse som Finansøkonom eller Finansbachelor. Selvom du har travlt med studiet, har du alligevel tid og overskud til at prøve kræfter med ejendomsmæglerbranchen.

Arbejdstiden, som ligger primært i weekenden samt helligdage, er på ca. 6-8 timer ugentlig. Der vil muligvis også være timer om eftermiddagen i hverdagen, som ønskes dækket. Det er en fordel hvis du har lokalkendskab på vestegnen. Det er dog ikke et krav der bør afholde dig fra at søge stillingen.

Vi kan tilbyde en studierelevant stilling sideløbende med dit studie, hvor du vil få mulighed for at prøve dig selv af i en varieret hverdag med mange forskellige udfordringer, som matcher dine forventninger om at lære noget nyt.

Med en uddannelse som Finansøkonom eller Finansbachelor har du mange muligheder for ansættelse i EDC Poul Erik Bech. Det betyder, at du har jobmuligheder som mægler (både bolig og erhverv), købermægler, salgskoordinator, finansmedarbejder og ejendomsadministrator. En ansættelse som weekendvagt hos os kan være startskuddet på en spændende karriere i vores virksomhed.


Din ansøgning

Du kan søge jobbet ved at sende din ansøgning og CV til HRPEB@edc.dk. Din ansøgning bedes du mærke ’Hedehusene Weekendvagt’ og vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du er meget velkommen til at ringe til vores HR Senior Consultant, Morten Petersen på tlf. 2045 5040, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

Vi har ikke tradionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen når vi har fundet vores nye medarbejder.