Norden ser ud til at slå rekord for ejendomsinvesteringer i 2021

En af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, Jones Lang LaSalle (JLL) har sammen med EDC Erhverv Poul Erik Bech netop offentliggjort en ny rapport ’JLL Nordic Outlook – Autumn 2021’ med fokus på ESG (Environmental, Social, Governance) og grønne investeringer i Norden. Det ser ud til, at ejendomsmarkedet i Norden står over for et rekordhøjt investeringsniveau i 2021, hvor volumen det første halvår nærmede sig ca. 225 mia. kr. (30 mia. euro). Herhjemme er det især boligudlejningsejendomme, der fylder.

En af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, Jones Lang LaSalle (JLL), der i 2020 omsatte for mere end 100 mia. kr. og har 91.000 medarbejdere i over 80 lande har netop udgivet rapporten ’JLL Nordic Outlook – Autumn 2021’ med fokus på ESG og grønne investeringer i Norden. EDC Erhverv Poul Erik Bech er JLL’s samarbejdspartner i Danmark og har bidraget med den danske del af rapporten med kommentarer på alle ejendomssegmenter. Head of Research Joseph Alberti i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger:

”På trods af coronapandemien, eller mere præcist netop pga. pandemien, så har investorerne søgt mod sikre ejendomsinvesteringer i usikre tider. Netop Norden ses som en sikker havn, og det ser derfor ud til, at transaktionsvolumen i Danmark og resten af ​​Norden når et rekordhøjtniveau i 2021. Transaktionsvolumen det første halve år af 2021 nåede en samlet volumen på næsten 30 mia. EUR (ca. 225 mia. kr.), hvor det samlede tal for hele 2020 i Norden blev på knap 44 mia. EUR, så meget tyder altså på, at 2021 bliver nyt rekordår. Den danske transaktionsvolumen fylder 17% af det nordiske marked i første halvår af 2021, mens Sverige har førertrøjen med lidt over halvdelen af volumen.” 

 

Bæredygtighed batter

JLL og EDC Erhverv Poul Erik Bechs rapport afdækker det nordiske kontor-, logistik-, detail- og boligmarked og udviklingen på investerings- og kapitalmarkedet bliver også gennemgået. Der er også fokus på ESG (Environmental, Social, and corporate Governance), og hvordan bæredygtige tendenser påvirker ejendomsporteføljerne. Helle Nielsen Ziersen, Head of International Relations EDC Erhverv Poul Erik Bech siger:

”En stor global undersøgelse fra JLL viser, at 73% af investorerne siger, at grønne strategier er ensbetydende med højere belægning, højere huslejer, højere beboerfastholdelse og samlet højere værdi (29% er meget enige, 44% er enige). Bl.a. anses klimaudfordringer nu også som finansielle risici, der kan påvirke den operationelle effektivitet af en portefølje. Derudover skal der tænkes i nye bæredygtige løsninger for eksisterende ejendomsporteføljer, hvis efterspørgslen på bæredygtigt byggeri fortsætter med at være så høj, at man ikke kan "bygge sig vej ud" af den.” ️

Flere og flere udenlandske investorer

Grundet stor stigning i antallet af internationale kunder oprettede EDC Poul Erik Bech en selvstændig enhed for 2½ år siden, der udelukkende servicerer internationale investorer og virksomheder og som arbejder tæt sammen med JLL på en lang række sager. Helle Nielsen Ziersen, EDC Erhverv Poul Erik Bech siger:

”Vi gennemfører et stigende antal transaktioner og rådgivningsopgaver i Danmark og udlandet sammen med JLL. Vi fortsætter de gode takter fra de andre år, hvor de internationale opgaver fylder mere og mere hos os. Der er ingen tvivl om, at corona har vist endnu engang, at Danmark og Norden stadig ses som en sikker havn for mange udenlandske investorer.”

Mere information

Joseph Alberti, researchchef, EDC Erhverv Poul Erik Bech, +45 5135 0248, joal@edc.dk

Helle Nielsen Ziersen, partner, Director, Head of International Relations EDC Poul Erik Bech, mobil: +45 40999946, hni@edc.dk