Unik ejendom i hjertet af Køge til salg for 24 mio. kr.

To klassiske byejendomme med udviklingspotentiale og byggeret er netop sat til salg til 24 mio. kr. i Køge, da Nordea og Partner Advokater flytter til den nye idrætspark i Køge i januar 2021. Udviklingsejendommen har et etageareal på 985 m² og et grundareal på 1.127 m². EDC Erhverv Poul Erik Bech står for salget.

Historien om udviklingsejendommen går helt tilbage til 1895, hvor sagfører Alfred Sørensen, der bl.a. var hovedmanden bag stiftelsen af Køge Museum, fik bygget ejendommen til sig selv. Steen Witthøfft og Birgit Thrusholm fra Partner Advokater er en del af den nuværende ejerkreds, og de har i mange år selv holdt til på adressen, imens Nordea også har haft en erhvervsafdeling i samme bygning.

Steen Witthøfft og Birgit Thrusholm er pga. deres lokale engagement kendte i Køge og omegn, og de understreger da også med et smil på læben, at Partner Advokater ikke har planer om at flytte fra byen: ”Vi har det med at involvere os i mange ting, og det kommer Køge bestemt ikke til at slippe for fremover. Partner Advokater bliver selvfølgelig i byen. Vi flytter bare til den nye bydel i den nye idrætspark i Køge.”

En unik ejendom med et enormt udviklingspotentiale

Den ældre ejendom på Nørregade 54AB udmærker sig særligt ved sit udviklingspotentiale, og det er en del af årsagen til, at ejerkredsen har valgt at sætte ejendommen til salg:

”Nordea opsagde deres lejemål, og det fik os til at overveje vores muligheder. Der er to centrale grunde til, at vi har sat ejendommen til salg. Den ene er, at ejendommen har et stort udviklingspotentiale, som vi ikke har kompetencerne til at udnytte. Den anden er, at vi ridder på en god bølge med Partner Advokater, og tænker at den nye bydel er det rigtige miljø for den udvikling, vi vil have på kontoret. Så med de forhold i tankerne blev det klart for os, at det hele kunne gå op i en højere enhed, hvis vi satte ejendommen til salg. Derfor ser vi Nordeas opsigelse som et godt afsæt til noget nyt for både os og stedet.”

Netop ejendommens store udviklingspotentiale fremhæver Brian Skov Andersen, EDC Erhverv Poul Erik Bech: ”Med byggeretten sikret og placering i hjertet af Køge er der virkelig potentiale for en alternativ anvendelse af erhvervsejendommen. Den ene af ejendommene, der er opført i en meget charmerende, ældre stil, kan fx omdannes til en udlejningsejendom med 5-6 herskabslejligheder eller erhvervslejemål. På samme måde gør den anden ejendoms indretning den optimal til fx en stor restaurant eller som forsat kontorbygning. Begge bygninger er i god stand både ude og inde, så der er mange muligheder, og jeg glæder mig til at se, hvad næste kapitel er for den historiske ejendom.”

Charmerende murstensejendom

Bygningen har et samlet etageareal på 985 m2. Brian Skov Andersen, EDC Erhverv Køge, siger: Det er en spændende ejendom på en af Køges bedste adresser, der er nem at komme til med sin stationsnære beliggenhed og private parkeringsplads. Nørregade 54A er en klassisk murstensejendom med masser af charme. Ejendommens 595 m2 er indrettet med kontorer, toiletter, køkken og mødelokaler i varierende størrelser. Træder man ind i ejendommen fra Nørregade, mødes man af en stor åben hal, som giver adgang til ejendommens stueetage. Herfra er der via en klassisk trappeopgang forbindelse til ejendommens 1. og 2. sal, og på ejendommens 2. sal er der en hyggelig tagterrasse.”

”Nørregade 54B er også en flot murstensejendom. Den rummer 390 m2 fordelt på stueetagen, 1., 2. sal og en kælder på 142 m2. Ejendommen har været indrettet til erhvervsafdeling for Nordea Erhverv, så den er indrettet med et stort kontor, køkken, toiletter og mødelokaler i forskellige størrelser. Kælderen har en god loftshøjde og benyttes i dag til arkiv, teknikrum, bad og sauna. Begge byejendomme er virkelig tiltalende og fyldt med historisk sjæl, der skal opleves.”

 


Ældre billeder af den historiske ejendom på Nørregade 54AB.

Om ejendommen 

  • Sagsnr.: 46900436
  • Kontantpris: 24 mio. kr.
  • Etageareal: 985 m2
  • Grundareal: 1.127 m2

Vil du høre mere om ejendommen?

Kontakt Brian Skov Andersen på mobil 28 96 20 51 eller mail bsa@edc.dk.