Fem erhvervslejemål udlejes nu i hjertet af Region Hovedstaden

Fem erhvervslejemål med et samlet etageareal på 2.640 m² og en årlig leje på 1.401.850 kr. udlejes nu på en meget central adresse i Herlev. Der er tale om både kontorlejemål og tekniske lejemål, som er velegnet til hosting-virksomheder. EDC Erhverv Poul Erik Bech står for udlejningen af lejemålene.

TDC udlejer nu fem erhvervslejemål i Herlev centrum. Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller om lejemålene: ”Det er fem rigtig gode erhvervslejemål beliggende på en velkendt og meget synlig placering i Herlev, som nu udlejes. Det største af lejemålene er bygning F, der er et 1.022 m² stort kontordomicil i en selvstændig rødstensbygning i to plan. Bygning B er på 697 m² og har en 350 m² kælder, som er velegnet til hosting-virksomheder, da lokalerne er udstyret til dette formål.

”TDC udlejer også et 362 m² stort kontorlejemål i tagetagen i bygning C. Derudover udlejer de to kontorlejemål med stor opmærksomhedsværdi i en teknisk bygning. De er på henholdsvis 131 m² og 79 m² og ligger i stuen og førstesalen i bygning A. Samlet er de fem sager på 2.640 m², men som udgangspunkt udlejes de som individuelle lejemål – det vil dog også være muligt fx at leje de tekniske lokaler og kontor sammen,” siger Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Hjertet af Region Hovedstaden

Herlev er en meget central by i Region Hovedstaden, hvilket gør byen attraktiv for erhvervsdrivende. Frank Kristensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger:

”Herlev Kommune er en del af hovedstadsregionen med en veludbygget infrastruktur, som snart bliver endnu bedre. I 2023/2024 åbner Hovedstadens Letbane mellem Ishøj og Lyngby. Der vil være afgange ca. hvert femte minut, med fire stationer i Herlev. Med andre ord har de fem erhvervslejemål en super placering i en yderst eftertragtet by, så jeg er sikker på, at der kommer til at være interesse for lejemålene, og det kommer til at gå godt med udlejningen.

De fem erhvervslejemål:

Herlev Hovedgade 94 - Bygning A - stueplan

Herlev Hovedgade 94 - Bygning A - 1. sal 

Herlev Hovedgade 94 - Bygning B

Herlev Hovedgade 94 - Bygning C

Herlev Hovedgade 94 - Bygning F

Vil du vide mere?

Kontakt Frank Kristensen
Partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev
Telefon: 5858 8674
E-mail: fkr@edc.dk