Kontortendenser – hjernen skal forkæles: ”Det er de små ting, der virker”

Forfatter, ledelsesrådgiver og foredragsholder Pia Hauge er en vaskeægte ekspert på området for kontormiljø- og tendenser. Senest har den tidligere chefrådgiver i DR udgivet bogen Kontorkoma, en tankevækkende fortælling om det moderne arbejdsliv og en lettilgængelig håndbog, der kan bane vejen for, hvordan vi værner om vores hjerner og udnytter vores evner bedst muligt. For fremtidens kontorer bliver det helt centralt, at hjernen kommer i fokus, når virksomheder tænker i kontormiljø og optimering af arbejdspladsen.

De åbne kontorlandskaber har eksisteret i mere end 100 år i forskellige varianter, fra de første samlebåndsinspirerede kontorhaller med tastedamer i lange lige rækker til legepladser med bordfodbold og caféområder med barista. Kontorerne udvikler sig hastigt, men hvor bevæger de sig hen, og hvad er vigtigt at have for øje? Pia Hauge siger:

”Pandemien har sat en turbo på kontorudviklingen, der i forvejen er gået enormt stærkt. Kontorerne har fået en anden funktion, hvor det sociale er endnu mere vigtigt end hidtil. Corona og de mange dage på hjemmekontoret har forstærket medarbejdernes behov for at interagere med hinanden, og derfor bliver det i fremtiden enormt vigtigt, at virksomheder og afdelingsledere tilbyder et kontormiljø, hvor det er legitimt at bruge tid til at være social med kollegaerne. Medarbejderne skal tilbydes fysiske rum, hvor de kan tale om alt og ingenting og ikke forstyrre hinanden. Det kan være bedre kaffeområder, gode pauserum eller lign. Vigtigst er, at medarbejderne ikke føler sig som et forstyrrende element på kontoret.”

”Corona har i stor stil også betydet, at flere virksomheder har reduceret antallet af kontorpladser og bevæger sig længere mod ordninger med fleksible seating. Det er i teorien fint, da flere nyder et par dage om ugen fra hjemmekontoret, men man bør være opmærksom på bagsiden af medaljen. Denne tendens kan resultere i, at flere vil vælge hjemmearbejdspladsen oftere, fordi relevante kollegaer ikke nødvendigvis er til stede på kontoret. Så kontorerne skal gøres både socialt attraktive, og der skal være plads og ro til fordybelse, hvis medarbejderne skal trækkes tilbage på kontoret.” 

Hjernen i fokus

Pia Hauge peger på overstimulering som en negativ konsekvens af coronapandemien, når folk vender tilbage til de åbne kontorer. Mange har under krisen været vant til at arbejde på den stille hjemmearbejdsplads, og derfor kan en tilbagevenden til kontoret virke uoverskuelig, forstyrrende og trættende. Der er risiko for at havne i en tilstand af kontorkoma, der er Pia Hauges begreb for den tilstand, hjernen kommer i, når tankekræften er nedsat af ydre og indre støj. Hjernens evne til at koncentrere sig og tænke kreativt, er vigtig at værne om:

”I et videnssamfund, hvor medarbejderens kognitive kapacitet er den væsentligste ressource, og lønninger ofte den største post på budgettet, må målet være at skabe et kontor, der stimulerer den allerfineste tænkning. Hjernen og stimulering af tænkeevnen bør være det absolutte fokus, når virksomheder og ledere skal indrette og udforme fremtidens kontor. Det skal være let for folk at arbejde, og her er arbejdsro bare altafgørende. Medarbejderne skal have fred og ro til at kunne fordybe sig i arbejdet. Om der fx sættes stoftelte op som alternativ til de klassiske skillevægge, eller man som Google sætter selvoppustelige ballonvægge imellem skrivebordene, er ikke så vigtigt. Så længe medarbejderne har mulighed for at lukke af og skabe arbejdsro i de situationer, hvor de skal lave noget komplekst eller måske skal koncentrere sig ekstra meget for at nå en deadline,” fortæller hun.

”Det samme kan siges om omgivelserne. Vi kender alle situationen, hvor man kigger på en smuk udsigt eller skøn arkitektur, og pludselig vælter de gode ideer ind. Ny hjerneforskning viser, at vi er meget afhængige af vores omgivelser. Optimale omgivelser motiverer og inspirerer os, og vi tænker bare mere kreativt. Det tænder vores hjerner, når vi har noget flot eller smukt at se på. Derfor tror jeg også, at uderum og naturen vil blive en stor kontortrend i fremtiden. Under Corona så vi mange gå ture og benytte naturen mere end nogensinde før, og det tror jeg, vi vil tage med videre i hverdagen. Og det virker. Vores eksperimenter i flere danske virksomheder viser, at medarbejdere, der går en tur eller kommer uden for i frokostpausen, kan koncentrere sig bedre og generelt bliver gladere af det.”

Google inspirerer

Pia Hauge har tidligere anmeldt nogle af de innovative kontortiltag, som giganten Google har indført på deres kontorer over hele verden. Google har i store dele af sin levetid været anset som frontfigur for smarte og innovative kontorløsninger, der optimerer effektivitet og kreativitet hos medarbejderne. Om Google fortæller Pia Hauge:

”Google tager hjernen alvorligt. De er grundige ift. at stille spørgsmål om, hvad der skal til for, at deres medarbejdere har det godt, og hvilke remedier de skal have for at præstere. De er meget innovative og prøver mange ting af i praksis for at måle effekten af dem. I et videnssamfund er hjernen vores vigtigste arbejdsredskab, så den skal forkæles, og det har Google formået at forstå at praktisere,” fortæller hun.

Hvad gør de mindre virksomheder?

For mange virksomheder kan det virke meget urealistisk at skulle måle sine faciliteter og kontormiljøer med Googles. Alene på baggrund af økonomi vil det for mange være fuldstændigt umuligt at kopiere tiltagene. Men Pia Hauge har en række råd til, hvordan alle størrelser virksomheder kan optimere deres kontormiljøer til gavn for dem selv og deres medarbejdere:

”Det behøver ikke at være dyrt. Det er de små ting, der virker. Det er meget tydeligt, når vi laver vores eksperimenter og undersøgelser i de danske virksomheder. En god kaffemaskine og et godt kafferum kan gøre en kæmpe forskel. Samtidigt skal rum til koncentrationsarbejde prioriteres højt, da de er meget vigtige for medarbejdernes trivsel og for lysten til at rejse hen til kontoret, lige så vel som det er vigtigt at skabe gode områder til socialisering. Det handler i høj grad om at være kreativ, indrette lidt anderledes og bruge uderummet som ekstra kvadratmeter. Hjernen arbejder jo ganske fint udendørs og uden skærm. Så en gåtur kan være oplagt til kreativt tænkearbejde eller fortrolige samtaler. Der er mange måder at forbedre kontormiljøet for medarbejderne, men det er også vigtigt at pointere, at vi ikke taler om en one size fits all situation. Alle arbejdspladser er forskellige og ingen mennesker er ens. Det bør man tage højde for og have fokus på, i alt der har med kontormiljø og arbejdspladser at gøre.”   

Er du interesseret i at vide mere om arbejdsmiljø, kontorer og kontormiljø, kan du læse endnu mere på www.piahauge.dk