Stigende efterspørgsel efter services, teknologi og mindre kontorlokaler præger

Tekniske features og udbud af services er blandt tendenserne, som dominerer kontormarkedet. Fremtidens efterspørgsel vil grundet COVID-19 og udbredelsen af hjemmearbejde være præget af et behov for fleksible kontorarbejdspladser med høj grad af services. Det mener Christian Mercier, som tidligere på året startede som erhvervsmægler med fokus på kontorer i EDC Erhverv Poul Erik Bech i København.

Hvad rør sig på kontormarkedet? Hvilke behov er særligt efterspurgte?

”Som jeg anskuer markedet, har de seneste år budt på mange nye tendenser på kontormarkedet, bl.a. i forhold til tidligere traditionelle kontormiljøer med fokus på kontorarealerne, vil der fremover komme langt mere fokus på andre services. Fællesarealerne vil komme til at udgøre en central og vigtigere andel af det samlede kontorareal og kan være afgørende for om lejer/køber finder lokalet attraktivt. De services som fællesarealer skal kunne tilbyde er fx muligheder som cafe, restaurant, motionscenter, reception, indkøb og rensning af tøj. En anden tendens afspejler sig i vores digitale tidsalder. Lejere/købere vil efterspørge kontorlokaler, hvor tekniske features/tilbud er integreret i lejemålet. Her ser vi bl.a., at kontorer får integreret sensorer i lokalerne, og via apps kan indeklimaet overvåges, der kan bookes lokaler og vises et overblik over ledige kontorpladser m.m. Her vil især en teknologisk organisation, som PropTech Denmark kunne spille en stor rolle i at drive motoren mod at integrere teknologi i byggefasen og i selve byggeriet."

Hvilken betydning har COVID-19 haft på kontormarkedet? Hvordan ser fremtiden ud?

”Der er ingen tvivl om, at COVID-19 allerede har haft stor indflydelse på vores dagligdag på kontoret. Virksomhedskulturene ændrer sig, nye tiltag implementeres og det medfølger, at vi alle må lære at navigere i en forandret verden. Mange arbejdspladser vil nok ændre karakter, hvor teknikken kommer til at spille en ny rolle. Grundet COVID-19 mener jeg at hjemmearbejdspladser kommer til at udgøre en væsentlig større andel. Det vil med tiden sætte sit præg på efterspørgslen af kontorlokaler, da behovet for større afstand mellem skriveborde, mindre kontorlokaler og øget brug af digitale møder kan blive en konsekvens. I en tid med store forandringer, både som følge af COVID-19 og teknologien, er det vigtigt at se på mulighederne og finde på nye alternativer. Et eksempel på hvordan Corona har bidraget positivt til en virksomheds udviklingsevne og vækstambitioner, er en sælger af kaffemaskiner, som fortalte mig, at de som følge af krisen har udviklet en app til deres maskiner, så du på telefonen kan bestille kaffe og undgå at røre ved maskinen. Det er et eksempel på, hvordan nye ideer opstår på kort tid.”

Hvad brænder du for ved kontormarkedet?

Hvordan har det været at starte, som erhvervsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech? ”Kontormarkedet er et særdeles spændende område at følge, da det har betydning for alle mennesker, som arbejder og tilbringer en stor del af deres dag på kontoret. På den måde bliver jeg indirekte involveret i manges dagligdag. Desuden er det spændende at følge, hvordan behovet og tendenserne på markedet udvikler sig. Dagligt møder jeg mange spændende og inspirerende mennesker, som bidrager positivt til min kærlighed til mit arbejde. For mig har det været en stor fornøjelse at starte som erhvervsmægler i EDC Erhverv, da vi har interessante kunder, et yderst professionelt setup, herunder afdelinger som understøtter min dagligdag inden for b.la. kommunikation, markedsføring, PR, analyse m.m. Bl.a. er det et privilegie at være en del af en fondsejet organisation, hvor en del af overskuddet går til velgørende formål.”