Stor industriejendom på 20.571 m² i attraktivt erhvervsområde i Randers

En velholdt, velbeliggende ejendom med gode anvendelsesmuligheder er sat til salg i den gamle arbejderby Randers. Det drejer sig om en erhvervsejendom med et samlet areal på 20.571 m², der er sat til salg for 56,50 mio. kr., som kan opdeles til flere lejemål. EDC Erhverv Poul Erik Bech står for salget af ejendommen.

Randers er en gammel arbejderby beliggende i den østlige del af Jylland. Byen er med sine mange lager- og produktionsvirksomheder, et attraktivt område for mange virksomheder. Mads Bjerrum Christensen, industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger:

”Randers er en skøn kommune i udvikling. I øjeblikket oplever vi stor efterspørgsel efter lager- og produktionslokaler, da ledighedsprocenten for sådanne ejendomme i øjeblikket er helt nede på 1,7%. Vi har netop fået denne velbeliggende lager- og produktionsejendom til salg for 56,50 mio. kr., med et startafkast på 8,79% og en kontantpris pr. m2 på 2.747 kr., hvilket må betegnes som en lav kvadratmeterpris.”

”Ejendommen er en oplagt investering for virksomheder, som ønsker en fornuftig fordeling af kontor- og lagerkvadratmeter. Med sine store regulære lagerarealer er der også gode muligheder for at opdele ejendommen i flere lejemål. Det ser vi tit have en positiv effekt, da det kan være med til at skabe gode synergieffekter blandt virksomhederne, der har til huse under samme tag.”

Ideel placering

Ejendommen er beliggende i Kristrup, der er en bydel i det sydlige Randers. Med den tætte placering nær motorvej og offentlig transport, kan beliggenheden ikke blive meget bedre. Mads Bjerrum Christensen, EDC Poul Erik Bech Aarhus udtaler:

”Når man driver en produktions- og lagervirksomhed, er en af de vigtigste faktorer, at det er let tilgængeligt at komme til og fra ejendommen med større og mindre køretøjer. Med den Nordjyske motorvej blot 1,6 km. væk, er ejendommen yderst attraktiv for lager-/produktion- og logistikvirksomheder. Desuden  tilbyder ejendommen også 150 parkeringspladser til kunder, forretningsforbindelser og medarbejdere.”

Gode anvendelses- og bygningsmuligheder

Ejendommen som er beliggende på Clausholmvej 23 i Randers SØ, består af 4 sammenbyggede bygninger og har et grundareal på 46.851 m² og et etageareal på 20.571 m². Der er givet tilladelse til en bebyggelsesprocent på op til 80%, svarende til 37.480 m². Ejendommen har en årlig erhvervslejeindtægt på ca. 5,23 mio. kr. Lejeindtægten kommer fra den nuværende lejer Sekura Cabins A/S, der har specialiseret sig i individuelt tilpassede førerkabiner til diverse entreprenørmaskiner. De har opsagt deres lejekontrakt pr. 31. oktober 2021, hvor der altså vil være plads til nye virksomheder i ejendommen.

  • Kontantpris 56.500.000 kr.

  • Startafkast 8,79%

  • Etageareal 20.571 m2

  • Grundareal 46.851 m2

  • Kontantpris pr. m2 på 2.747 kr.

 

Se ejendommen her