Grundstykke tæt på det nye supersygehus i Køge solgt til 20% over udbudspris

HD Ejendomme har efter tre år på markedet nu endelig fået solgt sit grundstykke i Køge ved at skifte erhvervsmægler, som tænkte ud af boksen. Grunden er beliggende ved det nye supersygehus og er meget velegnet til sundhedsrelaterede formål. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af ejendommen, efter overtagelse af sagen fra en anden mægler.

Trods grundens mange muligheder og potentiale var ejendommen på Lykkebækvej 8 i Køge til salg i tre år, hvorefter EDC Erhverv Poul Erik Bech overtog sagen fra anden mægler. Kenneth Wagner, Partner og Erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech igangsatte en strategi, der skulle fremme salget og efter nærlæsning af lokalplanen og nytænkning af andre anvendelsesmuligheder blev grunden hurtigt solgt.

Erhvervs- og portefølje chef fra HD Ejendomme Bjørn Kirkegaard udtaler: ”Vi satte ejendommen til salg, da den strategisk slet ikke passede ind i vores portefølje. Efter et længere salgsforløb, så vi muligheden for at prøve nye tiltag, en proces som EDC Erhverv Poul Erik Bech har været meget behjælpelig med. De havde i opstartsfasen gode inputs til alternative udbudsformer til salg af grunden, og det medførte, at ikke nok med at grunden hurtigt blev solgt, så steg den oven i købet også i pris, da EDC Erhverv tænkte ud af boksen. Forløbet med EDC har således været upåklageligt og med fin kommunikation.”

Et udfordrende marked

Det kan være vanskeligt for developere at finansiere byggerier i egen regning til fremtidigt salg. Derfor ses det ofte i provinsen, at rene grundsalg er tungere end normalt på det nuværende marked. John Borrisholt Partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har stået for salget, siger:

”Grundsalg kan være vanskelige at sælge, og det er grundens salgshistorik et godt eksempel på. Da jeg i forbindelse med et andet salg, kommer i kontakt med HD Ejendomme, erfarer jeg hurtigt, at der potentielt kan være muligheder, som ville kunne sætte skub i salget. Vi går derfor i gang med at nærlæse lokalplanen og finder ud af, at der fx må bygges lejligheder til expats på sygehuset og tilsvarende korttidsudlejninger. Det er faktorer som er meget mere værd end kontorbyggeri. Vi fandt således en alternativ anvendelse som gjorde ejendommen mere attraktiv og salgbar. Det medførte, at ejendommen blev solgt 20% over den oprindelige udbudspris.”

Ejendommens muligheder

Ejendommen har en central beliggenhed i Køge, tæt på det nye supersygehus, motorvejsafkørsel og offentlig transport. John Borrisholt, EDC Erhverv, udtaler:

”Grundstykket har en attraktiv placering og et stort potentiale. Med blot 735 meter til det nye supersygehus er det oplagt at benytte grunden til sundhedsrelaterede formål. Grundens tætte beliggenhed på offentlig transport og Køge Bugt Motorvejen gør det let tilgængeligt for fremtidige kunder og besøgende at komme til og fra ejendommen. Trods den centrale beliggenhed er grundstykket tilbagetrukket fra vejen, og atmosfæren omkring ejendommen er derfor rolig og støjfri.”