Investorer ser attraktivt potentiale i industriejendomme

Investorerne har fået øjnene op for industriejendomme. Men hvad vægter investorerne mere konkret? Få svaret her.

Frederik Kock, Partner, Head of Real Estate Denmark, i Pareto Securities. 

”Tiden er helt rigtig til at løse ejendommens udfordring ved at blive lejer. Investorerne står praktisk talt klar til at finansiere nybyggeri tilpasset virksomhedens behov, hvis man anses som en stabil lejer. Det gælder både indenlandske, semi-indenlandske og udenlandske investorer,” siger Thomas Møller Rudlang, partner og erhvervsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Herlev.

For tiden er EDC Erhverv i kontakt med 252 investorer med en erklæret interesse for investering i og efterfølgende udlejning af industriejendomme. En af dem er Pareto Securities, som netop har købt to store grundstykker i det nye Transportcenter i Køge, hvor der skal opføres moderne industriejendomme.

”Vi har lagt vægt på det attraktive prisniveau på logistikmarkedet i Danmark, sammenholdt med resten af Norden. Vi ser attraktive muligheder på logistikområdet i Danmark. Vi søger virksomheder, der kan tilbyde langsigtede lejekontrakter. Finder vi flere af dem, har vi klart appetit på mere,” siger Frederik Koch, partner i Pareto Securities.

Lejekontrakten er afgørende

Afgørende for Pareto Securities’ vurdering af et netop købt projekt, var den lejekontrakt, virksomheden kunne tilbyde. Det er vigtigt for en investor, at virksomheden kan binde sig i en relativt lang periode.

Når Pareto leder efter relevante virksomheder at samarbejde med, er der i hovedreglen fire forhold, de vægter højt, når de foretager investeringer:

  1. At virksomheden er en solid lejer
  2. Der indgås en lang lejekontrakt
  3. Gode beliggenheder, hvor andre industrivirksomheder kan tænkes at tage over, når lejer flytter
  4. Moderne bygninger, både i form af at der nybygges moderne og langtidsholdbare industriejendomme, eller når virksomheden vil gå fra at være ejer til at være lejer i en eksisterende, moderne industribygning

Givet, at de 4 ovenstående forhold er opfyldt, er investorer som Pareto åbne for at investere i såvel eksisterende bygninger via. Sale and Lease Back som nye projekter.

Lejeaftalen er dog altafgørende for, at både investor og lejer bliver tilfredse, og derfor hjælper EDC Erhverv virksomheder med at sikre, at alle er partner tilfredse. 

Kontakt din lokale erhvervsmægler, hvis du er interesseret i at høre mere om jeres muligheder.