Investorer til mindre logistikløsninger

Logistikmarkedet kan være en udfordring for mindre virksomheder, men også for dem, findes der løsninger.

”Mindre virksomheder kan godt have det svært på logistikmarkedet. Det er et andet marked. Eksempelvis virksomheder, der gerne vil bygge ejendomme til 10-15 millioner kr. Der vil vi se højere afkastkrav og et ønske om større grad af egenfinansiering,” siger koncernkundechef Thor Heltborg hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

”Men der findes også investorer i denne klasse. De er selektive, private investorer og ejendomsselskaber. Vi er aktuelt i dialog med 89 investorer der søger industriejendomme i størrelsesordenen 2,5 – 10 mio. kr.,” siger han.

”Lagerhoteller er også en mulighed. Her kan mindre virksomheder vælge at leje sig ind. Det kan give rigtig god mening, hvis flere lejere slår sig sammen i forbindelse med et nybyggeri,” siger han videre, og henviser til, at 30 % af lejerne til industriejendommene i EDC’s Køber-/Lejerkartotek søger mellem 250 og 500 kvm.

Han påpeger, at der i den eksisterende bygningsmasse er der stor forskel på tomgang, og at det også kan være en god idé at tage med sine overvejelser.

”Der er ikke meget ledig kapacitet i København og omegn. Til gengæld er der mange ledige kvadratmeter på Fyn og i Jylland. I København koster et lager i en ældre ejendom mage flere penge pr. kvadratmeter end man kan få for tilsvarende faciliteter i Jylland. Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech kan vi hjælpe med at finde den helt rigtige løsning for også de mindre virksomheder,” slutter Thor Heltborg.