Positiv effekt ved hjemmearbejde former fremtidens kontormarked

Hos arkitektvirksomheden Mangor & Nagel er der ingen tvivl om, at pandemien vil få betydning for udviklingen af fremtidens kontorer og arbejdsmiljøer. Corona-krisens aftryk på kontorbyggeri bør derfor ikke negligeres, men i stedet ses som en mulighed for i fremtiden at udvikle bedre kontorer og arbejdsformer, der styrker arbejdsmiljø og produktivitet.

Corona-nedlukningen og det øgede hjemmearbejde har ikke kun kunnet mærkes ved arbejdet ved spisebordet og ømme rygge. Hos både ejendomsejere og ejendomsudlejere oplever Mangor & Nagel Arkitekter, at der grundet pandemien er sket en generel ændring i forventningerne til indretningen af fremtidens kontor. ”Mange har oplevet en positiv effekt af, at hjemmearbejdspladsen er blevet en naturlig del af arbejdsgangen. For manges vedkommende gælder det, at de med hjemmearbejdets fleksibilitet har opnået en bedre harmoni og balance mellem arbejdstid og privatliv, mens andre har sværere ved at navigere i den nye arbejdsform. For kontormarkedet kan det have den direkte indflydelse, at virksomheders behov for kontorarealer og arbejdspladser på en fast kontoradresse i fremtiden vil blive mindre,” forklarer Ulrik Mortensen, segmentchef for industri og erhverv hos Mangor & Nagel Arkitekter.

Læren fra nedlukning kan styrke trivslen

Udover at hjemmearbejdspladsen for mange medarbejdere har vist sig at være et plus, oplever mange virksomheder i forlængelse heraf et mindre fravær og en større effektivitet blandt medarbejderne. ”Vi mener, at vi i fremtiden kan styrke både virksomheder og medarbejdertrivsel ved at tage alle de nye ting, vi har lært af arbejdet under Corona-nedlukningen med i måden, vi generelt tænker og udvikler vores kontorer og arbejdspladser på,” fortæller Ulrik Mortensen fra Mangor & Nagel Arkitekter.

”Pandemi eller ej – så er vi overbeviste om, at vores kunder i fremtiden vil se en stigning i medarbejdere, der ønsker en hjemmearbejdsplads såvel som et sted at mødes fysisk. Da vi fra arbejdsgiverne oplever en stor interesse i at imødekomme medarbejdernes nye  forventninger til et godt arbejdsliv, ligger der et stort og spændende arbejde i at få enderne til at mødes. I længden er det ikke nok blot at skære i det samlede kontorareal og uddele mere ergonomiske møbler til hjemmekontoret. Der vil blive stillet nye krav til begge arbejdsformer – ikke mindst skal de fysiske arbejdspladser kunne noget mere, men nogle steder formentligt på færre kvadratmeter.”

Ingen let formel på nye krav til fremtidens kontorer

Nye former for indretninger tager med fordel typisk udgangspunkt i den del af virksomheden, hvor en aktivitetsbaseret indretning kan implementeres til glæde for både medarbejdere og virksomhed. ”For en kunde er vi fx ved at indfri et ønske om at aktivere en ældre kontorejendoms ellers lidt glemte gårdrum og udeareal, så det kan bidrage til et godt og socialt arbejdsmiljø, samt evt. bryde rammerne for, hvor og hvordan man bedst arbejder. Her er ’aktivitetszoner’ også et nyt begreb, der erstatter de faste skrivebordspladser. For at aktivitetszonen ikke bliver for anonym og uinspirerende, er det vigtigt, at der skabes en passende indretning, og at de enkelte zoner begrænses til at omfatte en afgrænset medarbejdergruppe, så medarbejderne trods alt har en form for tilhørssted,” forklarer Ulrik Mortensen og uddyber:

”Kommunikationsformen er blevet mere digital. Både i forhold til kundemøder, men også i forhold til medarbejdere, hvor en af Corona-nedlukningens største udfordringerne for mange virksomheder har været at holde kontakt og sikre, at alle medarbejdere føler sig som en del af et fællesskab på trods af, at der arbejdes hjemmefra.”

”Med flere hjemmearbejdende kolleger kræver kontorindretningen derfor flere ’kommunikationsrum’. Dvs. områder, hvor der er tilstrækkeligt med faciliteter til ekstern kommunikation. Derfor er klassiske arbejdsmiljøforhold som støj, akustik, indblik mv. på trods af nye indretningsformer endnu mere væsentlige end tidligere.” Alle virksomheder har dog forskellige forretningsgange og virksomhedskulturer. Det er vigtigt først og fremmest at tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og forventninger. Funktions- og analysefasen er sammen med ledelsens efterfølgende opbakning til at implementere ny adfærd i hverdagen altafgørende for et godt resultat. Nye indretninger, ”husordener” mv.
kræver ofte en lille omstillingsperiode.