Effektive seriesalg og udlejninger ved byggeprojekter

Få specialistrådgivning ved projekter og seriesalg

Har du et projekt inden for seriesalg og volumenudlejning i nybyggerier og ombyggede ejendomme, så har vi ekspertisen, der kan tilføre projektet de helt rigtige kompetencer. Vi har erfaring med alle typer af projekter, og som noget helt specielt i branchen arbejder vi med både bolig og erhverv.

Forhåndsviden – et godt afsæt

Når du får idéen, er vi allerede godt i gang, fordi vi løbende holder os orienteret om potentielle projektmuligheder:

  • Vi identificerer nye projektmuligheder over hele landet
  • Vi samarbejder med offentlige instanser
  • Vi er med, når der bliver udfærdiget lokalplaner
  • Vi indsamler systematisk information om potentielle købere og lejere via vores boligbutikker og erhvervscentre
  • Vores detaljerede og opdaterede database betyder, at vi ved præcis, hvad købere og lejere efterspørger

Få en grundig analyse – og sparring i processen

Hos EDC Erhverv får du en uvildig analyse af dit projekt og en anbefaling, inden du tager den afgørende beslutning. Vi tør også anbefale et nej til at realisere projektet, hvis vi ikke mener, at det bliver rentabelt.

Vi sikrer projektet en dialog med alle relevante interessenter og råd fra kompetente specialister. Det giver overblik og tryghed i hele processen. Med os på sidelinjen får du:

  • en analyse af markedsbehov og potentielle købere
  • sparring om disponering og indretning af byggeriet
  • økonomiske analyser - inklusive driftsbudget og værdiansættelse
  • en begrundet anbefaling til valg af salgs- og udlejningsstrategi
  • en erfaren sparringspartner inden for byggerådgivning – der kan samarbejde med din egen organisations specialister og andre rådgivere

Synlighed giver effektivt salg og udlejning

Med en detaljeret markedsføringsplan får dit projekt maksimal synlighed. Vi tilbyder

  • en flerstrenget mediaplan
  • trykt prospektmateriale i høj kvalitet
  • online præsentation af lejligheder/butikker/kontorer på oline.dk og edc.dk med information om byggeriet, åbent hus og arrangementer – naturligvis med mulighed for at downloade prospektet
  • synlighed i erhvervscentre
  • mulighed for at følge med døgnet rundt via vores online rapporteringssystem mitedc.dk, hvor du kan se alle relevante nøgletal 

Ressourcestærke mæglere på opgaven

Projekter hos os får stærke mæglerressourcer fra både projektafdelingen og de lokale afdelinger – og du har én fast key account manager. Vores mæglere følger altid hurtigt op på interesserede købere og lejere, så underskriften kommer i hus.  

Kontakt os, og få mere at vide om, hvad vi kan gøre for dit projekt.