Lejlighed i Holstebro
Få overblik over lejeboliger i Holstebro og omegn her på siden. Der er boliger til leje til enhver smag og budget i Holsebro. Du kan finde både villaer til leje i klassiske kvarterer, store landejendomme med udsigt over markerne og sommerhus og fritidsgrunde i massevis. Uanset hvad du er på udkig efter, så er der næsten ikke noget, Holstebro kommune ikke er leveringsdygtige i.Og der er boliger for enhver smag. Uanset om du bosætter dig i Holstebro eller i et af kommunens små hyggelige lokalsamfund, har du byens liv i forhaven og noget af Danmarks skønneste natur i baghaven – eller omvendt!
Natur, erhvervsliv, uddannelsesmuligheder, handel, oplevelser og eliteidræt – Holstebro Kommune har det hele. Søger du en lejebolig i Holstebro er du godt på vej til at flytte ind i en kommune, der bugner af muligheder. Holstebro kommune består af adskillige muligheder for lejeboliger, både i form af ungdomsboliger, rækkehuse eller huse til leje. I kommunen med ca. 58.000 indbyggere (pr. 2018) er der noget for enhver smag.
Læs videre på siden her om de muligheder Holstebro tilbyder og få overblik over lejeboliger i Holsebro til både kortvarig eller længere udlejning.
Mulighedernes Holstebro
Holstebro Kommune er med sine godt 57.000 indbyggere kraftcenter for kultur, handel og erhvervsudvikling i hele Nordvestjylland. Byens erhvervsområder ligger nær byens ringveje og de store landeveje mod Herning og Viborg, hvorfor byens placering er ideel for mennesker, der er beskæftiget i både byens eget erhvervsliv, men ligeledes de, som har et stykke vej til arbejde. Holstebro tilyber en bred vifte af uddannelsesmuligheder både de erhvervsorienterede uddannelser og vidergående uddannelser baner vejen for at de unge kan komme godt igang efter folkeskolen.
Erhvervslivet i Holstebro
I og omkring kommunen er der en god blanding af små, mellemstore og store virksomheder. Videncentret Nupark, fødevare- og sundhedscentret FoodLife samt klimaklyngen ClimateCircle har skabt unge og pulserende innovations-miljøer. Her støber iværksættere kuglerne og samler trådene for nye projekter, virksomheder og arbejdspladser – og trækker viden og forskning til området. Specielt på områder som miljø, klima, energi og kvalitetsfødevarer.
Uddannelse og jobmuligheder i Holstebro
I Holstebros gader ser man flere unge end i de fleste andre provinsbyer. Det skyldes det store udbud af grunduddannelser og videregående uddannelser i byen. VIA University College uddanner ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og udbyder diplomuddannelser.
I Erhvervsakademi MidtVest er der en lang række videregående uddannelser – fx procesteknolog, bygningskonstruktør og laborant. Og i Uddannelsescenter Holstebro (UCH) og Holstebro Sports College er alle ungdomsuddannelserne samlet i et spændende studiemiljø.
I den mere kulurelle boldgade tilbyder Holstebro ydermere muloghed for uddannelse i en afdeling af Det Kongelige Teaters Balletskole, Jyske Dragonregiment og Dansk Talentakademi. Sidstnævnte giver de unge mulihged for at dygtigøre sig indenfor blandt andet musik, design, dans, teater og forfatterskab.
Alle disse alsidige uddannelsesmuligheder tillader et rigt og inspirerende studiemiljø, som mærkes poå efterspørslen af kollegie. og ungdomsboliger og i sammensætningen af den gennemsnitlige alder på beboere i kommunen. Alt i alt diver det et attraktivt miljø for studerende i Holstebro.
Handlens Holstebro
Holstebro er flere gange kåret som Danmarks bedste og flotteste handelsby. Det skyldes atmosfæren i gågaderne med flere hundrede butikker, caféer og restauranter, de store varehuse i byens udkant og kunsten, som er overalt på gader og torve. Der er marked på Kirkepladsen hver lørdag i sommerhalvåret og op til jul. Desuden er planerne om et nyt, stort butikscenter og et Verdensmarked i midtbyen langt fremme.
Oplevelsernes Holstebro
Holstebro Kommune og byen er berømmet for sit rige kulturliv. I Holstebro defineres kultur bredt som både kunst, sport, klub- og foreningsliv osv. Musikteatret, kunstmuseerne, Rock i Holstebro, Balletskolen, Frilandsmuseet, Odin Teatret, 60’er Festivalen, Frilandsmuseum, nattelivet, Strandingsmuseet og meget mere. Der er dråber af kultur i alt og masser af oplevelser for enhver alder og smag.
Talenternes Holstebro
Holstebro er eliteidrætskommune under Team Danmark. Ved hjælp af Holstebro Elitesport får børn og unge mulighed for at kombinere deres skole og uddannelse med at udvikle deres sportstalent. Andre børn og unge plejer deres kunstneriske talenter. Bl.a. i folkeskolernes musikklasser, på Det Kongelige Teaters Balletskole, Holstebro Musikskole og Dansk Talentakademi, som har fem linjer: musik, billedkunst, dans, scenekunst og forfatter.
Naturens Holstebro
Holstebro er omgivet af smuk og varieret natur. Bruset, strandene og klitterne ved Vesterhavet. Den enestående hede. Det frugtbare og idylliske bakkelandskab ved Limfjorden – vi er tæt på det hele. Storå bugter sig gennem det meste af kommunen og Holstebro by, hvor du også finder Lystanlægget med Møllesøen, skøjtebanen og de store grønne arealer.
Se og læs mere om Holstebro Kommune på visitholstebro.dk og holstebro.dk