Fortsat fremgang på boligmarkedet

National­banken: Huspri­serne stiger 5,4 pct. i år

Ser man et år tilbage, er priserne på villaer og rækkehuse steget med 5,8 pct. på landsplan, og ejer­lej­lig­he­der­ne endnu mere, men det er ikke slut endnu. Tværtimod. 

Danske boligejere kan se frem til endnu større prisstigninger end både Nationalbanken og regeringens økonomer forudsagde i foråret, mener både banken og Øko­no­mimi­ni­ste­ri­et. 

Na­tio­nal­bank­di­rek­tør Christian Kettel Thomsen præsenterer i slutningen af september bankens ef­ter­år­sprog­no­se for dansk økonomi. Den kalkulerer med prisstigninger på 5,4 pct. i gennemsnit; næsten to procent mere end de 3,5 pct., Nationalbanken regnede med i marts.

Re­ge­rings­ø­ko­no­mer er enige

Regeringens økonomer er enige i, at der kan skrues op for forårets pris­for­vent­nin­ger på boligmarkedet, omend de er en anelse mere forsigtige. I prognosen Økonomisk Redegørelse fra august forventer de, at prisen på enfamiliehuse i gennemsnit vil stige 4,7 pct. i år, hvor spådommen i maj lød på 3,6 pct.

De stigende priser på ejer­bo­lig­mar­ke­det skal ses i lyset af stigende lønninger, fortsat høj beskæftigelse og lavere renter på boliglån,” skriver re­ge­rings­ø­ko­no­mer­ne.

  • Find ud af, hvor meget din bolig er værd

Bestil et gratis salgstjek her

Ingen behov for indgreb

Særligt i ho­ved­stads­om­rå­det og på dele af Sjælland har pris­stig­nin­ger­ne været markant over gennemsnittet for resten af landet, blandt andet drevet af en be­folk­nings­til­vækst, der er kraftigere end byggeriet af nye ejerboliger. 

I perioden 2010-2025 er antallet af indbyggere i Københavns Kommune steget med omtrent 9 procentpoint mere end antallet af boliger i kommunen, og priserne på huse er steget knap 150 pct. i samme periode”. 

Sådan skriver regeringens økonomer, som også nævner at den såkaldte boligbyrde (boligudgift i forhold til indkomst) er på et relativt højt niveau i København - men, påpeger de også, udlånsvæksten er moderat, og boliggælden er faldet. Det leder frem til denne konklusion: 

Overordnet set er boligmarkedet således ikke præget af store ubalancer, som vil kræve en tilpasning i form af fald i boligpriserne eller en konsolidering af boligejernes økonomi gennem lavere privatforbrug.”