EDC Projekt Poul Erik Bech søger mægler til Projektafdelingen for boliger

Vi har travlt i vores projektafdeling, og med flere nye spændende projekter på vej ind, er tiden nu inde til at ansætte endnu en super dygtig og engageret mægler, som vil være med til at løbe stærkt sammen med os, og tilføre projektafdelingen yderligere vækst og succes.

Vores projektafdeling rådgiver kunderne helt fra den første ide omkring erhvervelse af en projektejendom til indretning og salg/udlejning af boligerne. Som vores nye mægler vil du fra dag 1., sammen med de øvrige mæglere i afdelingen, deltage i en pulje med en større portefølje.

Så har du god erfaring og succes som ejendomsmægler, er en resultatorienteret holdspiller, udstyret med et super godt drive, og er tiden inde for dig til at få nye udfordringer og nye kollegaer, i en innovativ og dynamisk virksomhed, så er muligheden her nu.    

Vi har til huse i vores hovedsæde på Bremerholm, lige midt i hjertet af København

Din profil

Med fokus på salg og udlejning skal du: 

  • Kunne indgå i et team af mæglere
  • Have dokumenteret erfaring med salg og udlejning af boliger/ejendomme
  • Være god og effektiv til at få lukket og afsluttet handlerne
  • Kunne arbejde struktureret med kundeopfølgning
  • Brænde for at yde en god og effektiv service til vores kunder
  • Være god til at opbygge og vedligeholde dit netværk
  • Være villig til at yde en ekstra indsats og altid med et godt humør
  • Får tingene til at lykkes ved en vedholdende indsats   

Vi tilbyder

Til gengæld kan vi tilbyde dig:        

  • En attraktiv lønpakke med en garanteret fast minimumsgage og en god provisionsordning
  • En god pensionsordning med sundhedssikring
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • En stor grad frihed, samt ansvar
  • Gode og dygtige kolleger såvel i afdelingen, som i alle vore boligbutikker og erhvervscentre  
  • Deltagelse i løbende relevant efteruddannelse

Derudover kan vi tilbyde store udviklingsmuligheder, såvel personlige som faglige, samt arbejdsforhold, hvor socialt engagement er i højsædet.

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond, som primært støtter børn, handicappede og flygtninge samt kunst og bygningskultur. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os på mail til mhf@edc.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.


Du er også meget velkommen til at ringe til vores HR Manager Mette Hvilsom Forsbøl på tlf. 3877 0520, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma. 

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.