Ejendomsmægler

Til en af vor mest succesfulde butikker søges nu erfaren ejendomsmægler

Vi er en virksomhed i god udvikling med en erklæret målsætning om at blive nummer 1 med flest salg de steder hvor vores butikker er beliggende. Vi har butiker i Charlottenlund, Hellerup, Lyngby og Bagsværd.

Vi søger derfor efter branchens bedste ejendomsmægler som vil være en del af denne erklærede målsætning.

Vi forventer du er uddannet ejendomsmægler, eller godt på vej hertil, med gå-på-mod og vindermentalitet

Arbejdsområde:

Dine arbejdsområder vil være at sælge og kommissionere ejendomme i vor butik i Hellerup, samt være med til at udvide vores markedsandel, ved en målrettet og vedholdende indsats. Du vil i det daglige have en tæt sparring med dine kolleger i virksomheden og ikke mindst i den afdeling du arbejder i. 

Din profil:

Du er som nævnt uddannet ejendomsmægler eller godt på vej hertil. Vi forventer at du har dokumenterede salgs- og kommissions resultater. Det er en fordel hvis du er bosiddende, eller har kendskab til vores områder, da vi ved hvor meget relationer i nærområdet betyder for din succes.

Vi tilbyder

Ansættelse i en virksomhed hvor der er højt til loftet og kort vej til beslutning af de gode ideer. Gode indtjeningsmuligheder, pensionsordning og sundhedsforsikring, samt en professionel organisation med stabsfunktioner der vil bakke dig op, så du opnår de optimale indtjeningsmuligheder. Endvidere får du adgang til mæglerbranchens bedste salgs- og kundesystem som bl.a. er understøttet af EDCs Ipad- og smartphoneløsning og salgsvindue, så du kan service dine kunder bedst muligt.

Din ansøgning

Din ansøgning bedes sendt til bestyrelsesformand Keld Abildgaard keab@edc.dk. Har du spørgsmål til jobbet, eller vores virksomhed, er du velkommen til at kontakte Keld på 30700002.