LEA Kolding søger ejendomsadministrator

Trives du som ejendomsadministrator, og vil du gerne arbejde i en dansk fondsejet virksomhed med en bundsolid økonomi? Så er du måske vores nye administrator til Kolding. 

Som administrator hos LEA Ejendomspartner får du ansvar for din egen portefølje af ejendomme, som du i høj grad vil være med til at udvælge i samarbejde med Afdelingslederen. Du vil indgå i et velfungerende og socialt team, hvor trivsel og faglig udvikling er i højsædet.

Som vores nye Ejendomsadministrator…
Forventer vi, at du har en relevant teoretisk baggrund og flere års erfaring med administration af bolig- og erhvervslejemål. Mere konkret dækker din erfaring udarbejdelse af lejekontrakter og flytteopgørelser, samt vand- og varmeregnskaber.

Vi forventer også, at du har haft ansvaret for daglig kontakt med lejere, håndværkere og udlejere og yder en god kundeservice. Kendskab til Unik Bolig 4 og erfaring med bogføring og regnskab er ligeledes forventet.

Som person er du udadvendt, proaktiv, og er teamorienteret – og har lyst til at arbejde i et selskab med gode værdier, fri omgangstone og verdens bedste kollegaer.

Du tilbydes…
Ansættelse i LEAs afdeling i Kolding i et velfungerende og socialt team. Derudover tilbydes du en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring samt de allerbedste udviklingsmuligheder indenfor en landsdækkende ejendomskoncern. 

LEA Ejendomspartner er en landsdækkende organisation, hvor samarbejdet og kollegiale forhold mellem vores lokale afdelinger er gode. Vi gør alt hvad vi kan for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere og sørger for personlig og faglig udvikling i en solid organisation. 

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til vores Head of HR Jens Hein på HRPEB@edc.dk eller igennem vores ”Søg Job”-funktion. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til vores Head of HR Jens Hein på telefon 3048 0320, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.