Boligpriserne er løbet fra lønnen i 27 kommuner

I 27 danske kommuner er boligpriserne over de seneste 15 år steget mere end indkomsterne. Det viser en ny analyse fra EDC.

Resultatet kan man tolke i retning af, at der i disse kommuner næppe er det store potentiale for yderligere prisstigninger i de kommende år, idet køberne jo stadig skal have råd til at købe boligerne. Omvendt viser analysen også, at gennemsnitsindkomsterne i mere end to ud af tre kommuner er steget mere end boligpriserne, hvorfor der alt andet lige er basis for stigende priser i disse områder.

Generelt er de største forskelle i udviklingen til indkomsternes fordel sket i kommuner på Sjælland og Lolland-Falster. Her er indkomsterne siden 2005 steget godt 30 pct., mens boligpriserne er stort set uændrede eller endda faldet i samme periode. I den modsatte ende af skalaen finder vi ikke kun de største byer, men også en række jyske og fynske kommuner kravler højt op på listen over kommuner, hvor indkomstudviklingen ikke har kunnet følge med stigningen i boligpriserne.

"Set over et langt perspektiv vil boligpriser og indkomster normalt følges ad, når man holder andre betydende forhold udenfor ligningen," siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. "Tesen holder også fint på landsplan, hvor indkomsterne siden 2005 er steget 33 pct., mens boligpriserne er steget 28 pct. Men når vi går ned på kommuneniveau, stikker tingene af i vidt forskellige retninger."

Størst forskel på indkomstudvikling og boligpriserne findes i Lolland Kommune, hvor indkomsten er steget 31 pct. mens boligpriserne i samme periode er faldet 11 pct. På de næste pladser kommer Odsherred, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner med lignende tal. "Med så markante forskelle i indkomster og boligpriser er der umiddelbart lagt i kakkelovnen til stigende priser," siger Jan Nordmann. "Der er bare også andre faktorer, der spiller ind på priserne, ikke mindst udbud og efterspørgsel. Når priserne i de østdanske provinskommuner ikke er steget siden 2005 på trods af stigende indkomster, lav rente og gode konjunkturer, hænger det i høj grad sammen med, at udbuddet af boliger til salg er stort, samtidig med at efterspørgslen i højere grad retter sig mod de større byer omkring København."

Pres på boligpriserne i de største byer
Der er derimod udsigt til pres på boligpriserne i en række større byer, ikke mindst København, Frederiksberg, Aalborg og Odense. Herudover er billedet lidt mere broget, når det gælder forventningerne til pres på boligpriserne i nedadgående retning. En række kommuner i det jyske må konstatere, at indkomstudviklingen ikke har fulgt med boligpriserne. Det gælder især Rebild, Silkeborg og Esbjerg, der i denne sammenhæng befinder sig i samme situation som hovedstadskommuner som Rødovre, Hvidovre og Tårnby. Disse kommuner har til fælles, at de er oplandskommuner til en storby, bortset fra Esbjerg, der i dansk sammenhæng i sig selv kvalificerer sig til betegnelsen som storby.

Konklusionen på analysen er derfor, at flertallet af landets kommuner på baggrund af indkomstudviklingen har grundlag for stigende boligpriser i 2019, mens det ser ud til, at der kommer pres på priserne især i de største byer. Lokale forhold, herunder udbud og efterspørgsel, ledighed og byudvikling spiller dog også en rolle for udsigterne.