Kommunerne udstykker de forkerte grunde

Der bygges på livet løs i Danmark. I storbyerne skyder etage-ejendomme med lejligheder op, og kommuner i hele landet udstykker masser af grunde til villaer. Det er også nødvendigt, når man ser på prognoser for befolkningsudviklingen. Vi bliver ganske enkelt flere og flere danskere.

Nu advarer landets største ejendomsmæglerkæde EDC dog om, at man de fleste steder fokuserer helt forkert, når der udstykkes nye grunde. Der satses i for høj grad på de unge børnefamilier, men det er de ældre, der kommer mange flere af.

"Landets borgmestre er traditionelt forelskede i tanken om at tiltrække børnefamilier til kommunen, da disse som oftest er gode nettoskatteydere," siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. "Men jeg tror, at mange overser en vigtig pointe, og at den ret ensidige satsning på børnefamilierne i sidste ende kan vise sig at give bagslag."

De ældre bor i de boliger, de unge vil have
Som ejendomsmæglere oplever EDC dagligt ældre, der gerne vil sælge deres store hus, men som ikke gør det. Det store hus er ofte betalt ud, så det er ikke økonomien der står i vejen, og de ældre er sunde og raske, så det er heller ikke helbredet. Men de kan ganske enkelt ikke finde en passende bolig at flytte videre til, i den kommune de bor i.

"Her taler vi hverken om plejehjem eller ældreboliger, men derimod om boliger egnede til de ældre, der lever et aktivt liv, men som ikke har behov for tre børneværelser og 1000 kvm. græsplæne med gyngestativ og sandkasse," siger Jan Nordmann. "Vi taler om boliger i ét plan omkring 70-120 kvm., i en lille have som ikke kræver den store energi at holde. Til gengæld må der gerne være faciliteter i form af fælleshus, grønne arealer og et fællesskab med naboerne."

EDC mener, at kommunerne burde satse på flere af netop denne type boliger for at få frigjort en masse familie-egnede boliger, nemlig de store huse de ældre bebor i dag. Det er jo netop de store huse og haver, de unge og børnefamilierne efterspørger, så man skal såmænd ikke være så bekymrede i kommunerne. De unge nettoskatteydere vil stadig strømme til – de vil blot flytte ind i de ældres boliger.

Og ikke nok med det: De unge sætter også boligerne i stand. Det betyder en øget omsætning til lokale håndværkere, byggemarkeder mv., alt sammen til gavn for kommunekassen.

"Det er min påstand, at de unge hellere vil have et brugt hus med god beliggenhed til en lidt lavere pris, end de vil have noget nybyggeri på en mark udenfor bykernen. Børnefamilier ser først og fremmest på muligheden for at få hverdagen til at hænge sammen, med nærhed til jobs, institutioner og indkøb, og mindre på om nogle af weekenderne skal investeres i vedligeholdelse af boligen," mener Jan Nordmann.

Og hvordan gør vi så det?
Første skridt i retning af at få bygget flere ældre-egnede boliger er at kommunerne skal udstykke mindre grunde med højere bebyggelsesgrader. Eksempelvis vil en grund på 400 kvm. med en tilladt bebyggelsesgrad på 50 pct. være et godt bud. For at undgå alt for tæt bebyggelse i udstykningen kan man supplere med grønne kiler omkring boligerne. Alternativt kan man blande grundstørrelser og bebyggelsesprocenter, så der i samme udstykning bliver mulighed for både traditionelle familievillaer og ældre-egnede boliger.

"Der er masser af gode bosætningsmuligheder for de unge, hvis bare de knap så unge ville sælge deres boliger. Men det gør de kun, hvis vi kan tilbyde dem noget attraktivt at flytte videre til. Og så skylder vi vel anstændigvis også den hastigt voksende gruppe af ældre at tilbyde dem boliger, der matcher deres behov og interesser," mener kommunikationschefen.

Befolkningsfremskrivning 2018-2040:

Kilde: Danmarks Statistik