Klokkelyngvej 9, Havneby
Solgt


Stort Enjoy-rækkehus med KIK til Vadehavet.
Dette arkitektonisk interessante Enjoy-Resorts-rækkehus er beliggende nær Wellnesscentret og golfbanen med KIK til VADEHAVET fra især 1. sal. Huset ligger også i gåafstand til indkøb- og spisesteder omkring butikstorvet i Havneby. Huset ligger ca. 300 m fra den kombinerede gang- og cykelsti, der forbinder Rømø Havn i Øst med Sønderstrand på vestsiden af Rømø.Ferieboligen er en del af Enjoy Resorts. Centerbygningen på Enjoy Resorts rummer flg. faciliteter: Restaurant, 8 bowlingbaner, svømmebassin til både voksne og børn, fitness samt en stor wellness afdeling på ca. 2.600 m². Se mere på enjoy-resorts.dk.
Rækkehuset er "en af de store" på 111 m² boligareal fordelt på 2 plan. Ferieboligen er fuldmuret med blødstrøgne, rødbrune teglsten, stråtag med kobberinddækninger. Flisebelægning i granit. Parkeringsplads til 2 biler.
Huset er indrettet med entré i åben forbindelse til køkken/alrum med stilfuldt Unoform inventar samt primært Miele hvidevarer. Her er muret brændeovn og udgang til stor sydvendt flisebelagt terrasse samt en mindre terrasse mod nord. Den sydvendte terrasse er afskærmet af især fyrretræsbevoksning. I stueplan er der desuden 2 store soveværelser med dobbeltsenge samt et lækkert badeværelse med væghængt toilet og bidet, Unoform inventar og stor bruseniche. I hele stueetagen er der klinkegulve med gulvvarme.
1. sal er indrettet med en lækker stue med trægulv, lædermøbler med mulighed for opredning til 4 personer og udgang til stor tagterrasse, hvorfra du kan nyde udsigten til indsejlingen til Rømø Havn og havdiget, der bl.a. beskytter Enjoy Resort mod oversvømmelser fra havet.
Huset har takket være de store vinduespartier - både i stueplan på 1.sal - et lækkert lysindfald.
Sælger har siden overtagelsen i 2022 foretaget følgende forbedringer: Nye senge og sengetæpper (2025), mørklægningsgardiner i soveværelser (2024), Bluetooth til B&O radio (2024), nye spisebordstole (2024), nye terrassestole (2023), nyt terrassebord og solsenge (2025) og nyt grus på p-plads (2024).
Ferieboligen er udstyret med trådløst Internet og Flexkontrol. Med Flexcontrol har du bl.a. adgangskontrol og styring af elforbruget (herunder varme). Du kan således bl.a. skaffe dig adgang til huset ved at benytte en kode, der enten kan indtastes på kodeboksen ved hoveddøren eller via Internettet.
Som det fremgår af salgsopstillingens ejerudgifter, betaler du kontingent til Ejerforeningen RGW. Ejerforeningen står bl.a. for husforsikring inkl. indbo, renovation og genbrug samt vedligeholdelse af grunden - både på og i (veje, belysning, grønne arealer, ledningsnet - både vand og spildevand).
Huset opvarmes med el og suppleret af en brændeovn.
Huset er tilmeldt udlejning gennem Enjoy Resorts i 2025 og i 2026. Reg. nr. 1609. Lejeindtægt i 2023 kr. 61.278,- + forbrug. I 2024 var lejeindtægten kr 67.815,- + forbrug,
Fakta om Tønder (36.399 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,3%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,8
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.642 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.966 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.310 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 11
- Gns. klassekvotient
- 19,8
- Sagsnr.
- 67900891
- Boligareal
- 111 m²
- Rum/værelser
- 4/2
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 2007
- Altan/terrasse
- Ja
- Elevator
- Nej
- Liggetid
- 133 dage
Oplysninger

Salg af sommerhuse kræver tilstedeværelse på øen
Jeg tilbyder personligt engagement og tilgængelighed ”24-7” samt omhu og ordentlighed i hele forløbet. Dette uanset om du er sælger eller køber.

