Villa fra EDC

Palludansvej 15

6800 Varde

8/7 rum, 200 m²
Solgt

Smuk arkitektur, fine fornyelser og gavmild plads

Villaen her på Palludansvej 15 imponerer ikke blot med sin gode plads. Den imponerer endnu mere med dens arkitektur og måden, hvorpå et væld af originale detaljer er blevet bevaret gennem tiderne, samtidig med at der er foretaget virkelig vellykkede mo­der­ni­se­rin­ger, der passer perfekt til husets alder og arkitektur.

Kigger vi nærmere på tallene først, får du hele 200 m2 bolig, som suppleres af yderligere 84 m2 meget anvendelig underetage. Dertil kommer garageplads på 13 m2, som er elegant integreret i selve bygningen, og endelig er der også god plads i haven, idet grunden tæller gavmilde 1.134 m2.

Det er tydeligt, at der allerede fra opførelsen i 1953 er tænkt mange gode tanker, og at de er ført ud i livet på en måde, så villaen både byder på noget godt for øjet og noget godt for sjælen. De fælles stunder får masser af plads at udfolde sig på, og med hele seks værelser i separate afsnit er her også god plads, når man vil trække sig tilbage.

Netop værelserne er placeret i en fløj for sig, som fordeler sig på to plan. I hvert plan er der tre værelser og særskilt garderobeplads. I det øvre plan er der et flot badeværelse, mens det nedre plan byder på et gæstetoilet, der ligger ved entréen. Fra to af værelserne i det øvre plan er der i øvrigt udgang til en overdækket svalegang, der strækker sig i hele fløjens længde.

Husets anden fløj rummer et stort opholdsafsnit, hvor køkken, spisestue og stue ligger i et åbent rumforløb. Også hér er der et væld af fine originale detaljer og helheder at fornøjes over. Op­holds­af­de­lin­gen og væ­rel­ses­af­snit­tet forbindes af en pejsestue, der også kan agere alrum eller havestue. Her får du nemlig en muret pejs med indsats, store vinduespartier sikrer et skønt udsyn til haven, og du kan slå dobbelte havedøre op ud til netop et skønt terrassemiljø, hvor du får læ fra hele tre sider.

Sidst, men bestemt ikke mindst, får du en kælder med gode funktioner til såvel det praktiske som det mere rekreative: Et stort aktivitetsrum har en charmerende indbygget bar, og dertil kommer yderligere et disponibelt rum samt lokaler til vask og viktualier.

Fakta om Varde (49.798 indbyggere)

Kommuneskat
25,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
17,7
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.442 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.747 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.757 kr./md.
Antal folkeskoler
20
Gns. klassekvotient
22

Oplysninger

Sagsnr.
68008632
Boligareal
200 m²
Kælder
84 m²
Vægtet areal
230 m²
Rum/værelser
8/7
Grundareal
1.134 m²
Antal etager
3
Byggeår
1953
Energimærke
D
Liggetid
467 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Paulsen

Ejendomsmægler/MDE

fp@edc.dkEDC Varde

EDC Varde

Torvet 4, 6800 Varde

680@edc.dk75 22 19 33