Villa fra EDC

Houdamvej 13, Vandborg

7620 Lemvig

350.000 kr.

6/5 rum, 204 m²

Landvilla med udhuse – skarp pris

Der findes mange ejendomme, som giver mulighed for erhverv, mindre dyrehold eller den pladskrævende hobby. Til gengæld findes der næppe mange steder, som udover dét også kan erhverves for bare 350.000 kroner. Det er tilfældet på Houdamvej 13 lidt uden for Klinkby, hvor denne ganske rummelige bolig har følgeskab af mange gode, anvendelige ud­huskva­drat­me­ter.

De respektive bygninger er alle opført mellem 1926 og 1927, og byggestilen vil være velkendt for de fleste. Store porte, sprossevinduer og halvvalmede tagflader er blandt ejendommens udvendige karakteristika, og boligen opvarmes med et træpillefyr fra 2012, mens vinduer og yderdøre er ved­li­ge­hol­del­ses­fri modeller i plast.

Den gode plads i udhusene giver mulighed for lidt af hvert, ligesom haven er indrettet med flere forskellige uderum. Til parkering finder I et lille grusareal foran huset, mens de sydvendte havemiljøer ligger helt ugeneret bag boligen. Da grunden dertil er på 1.376 m², får I endda ganske god plads omkring den charmerende landvilla, hvor de åbne marker strækker sig i alle retninger lige uden for vinduerne.

Det gælder bestemt også indenfor, hvor boligen tæller 204 m² fordelt på to etager. En samlet afdeling med tre værelser fordeler sig omkring reposen på første sal, og ligeledes fra reposen har I adgang til boligens badeværelse, der er udstyret med badekar og desuden fremstår hyggeligt med umalet træbeklædning på loft og vægge.

I stueplan får I yderligere to værelser, som bringer det samlede antal op på fem og dermed gør boligen velegnet til jer, der har en større børneflok end gen­nem­snits­fa­mi­li­en. Også køkkenet og stuen findes på denne etage, og mens køkkenet kan indrettes med et spisebord, har stuen god plads til de bløde møbler. Afrundingsvis er den rummelige entré ideel til opbevaring, ligesom gen­nem­gangs­væ­rel­set under trappen sagtens kan fungere som et ganske hyggeligt multirum.

Det lidt større perspektiv afslører en rolig og landlig beliggenhed, der samtidig ikke afskærer jer fra dagligdagens nødvendigheder. Faktisk skal I bare følge Houdamvej rundt, inden I ankommer til Alt-i-et-huset i Klinkby, der både har hal, skole, SFO, daginstitution (0-6 år), og flere foreninger holder til i de nævnte lokaler - det hele ligger i forbindelse med hinanden, så det er nemt ift. børn, fri­tidsak­ti­vi­te­ter mv. for alle aldre. Der er flere lokale arrangementer hvert år - blandt andet fælles-spisning, julefrokost, revy mv., hvor der til alle arrangementer er god opbakning fra den lokale befolkning. Læs meget mere på hjemmesiden: www.klink­by­fæl­les­si­de.dk

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71104436
Boligareal
204 m²
Vægtet areal
254 m²
Rum/værelser
6/5
Grundareal
1.376 m²
Antal etager
2
Byggeår
1927
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
1.201 kr.
Pris/m²
1.378 kr.
Pris
350.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
759 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
25.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
2.045 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
1.611 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Rune Kamedula

Ejendomsmægler MDE, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

rka@edc.dk21 21 79 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00