Villa fra EDC

Hammervej 55

7900 Nykøbing M

8/5 rum, 247 m²
Solgt

Flot, velholdt kvalitetsvilla beliggende i attraktivt område omgivet af fantastisk natur

Her er villaen til jer, der vil bo på et af byens mest efterspurgte beliggenheder. I kommer til at bo i 2. fjordrække med direkte sti på 50-100 m til strand og skov og samtidig tæt på byens mange faciliteter. Her er masser af plads til hele familien. Hvad mere kan man ønske sig?

I et lukket villakvarter på det eftertragtede Hammeren, i det sydlige Nykøbing, ligger denne velholdte kvalitetsvilla, der drager fordel af en bynær og naturskøn beliggenhed tæt på skov og strand. Med en beliggenhed i et fredeligt, lukket kvarter få skridt fra vandet og grønne område samt nem adgang til byens faciliteter bliver det ikke nemmere i det daglige. Via stisystemer kommer man til Dueholmsskolen, ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tion, indkøb og sport­s­fa­ci­li­te­ter. Gå eller cykl de 1,7 km langs kysten for at komme til Nykøbing centrum.

Villaen på Hammervej 55 er opført i 1979 og fremtræder velholdt med en veldisponeret beboelse. Den er bygget i gode, gedigne materialer med lang levetid. Boligarealet udgør 247 m2 fordelt på to plan og med en god planløsning, der passer til langt de fleste familier. Her er nemlig hele fem gode værelser, tre store stuer og bad på begge plan. Til huset hører en kombineret carport/redskabsskur på 33 m2.

Indretning: Stor entré med trappe til 1. sal og skønt lysindfald. Herfra kan man bevæge sig ind i køkken og stue. Der venter jer en dejlig vinkelstue med masser af plads og hygge. Her er trappe til 1. sal og udgang til flisebelagt terrasse, der er delvis overdækket af svalegangen ovenover. En skøn stue med plads til hele familien. Lyst og velholdt køkken/alrum med en rigtig god størrelse. Køkkenet står med velholdt træinventar. Fin spiseplads med plads til familiens medlemmer. Bryggers med plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter og udgang til carport. Mindre gangareal, to fine værelser med skabe samt velholdt badeværelse med både kar og muret bruseniche. På 1. sal er der to store stuer, der kan anvendes til utallige formål. Hobbyrum, motionsrum, yogarum, bibliotek, spillerum m.v. Stuerne kan også opdeles i flere værelser, hvis I ønsker flere værelser på 1. sal end de tre gode værelser, som er der i forvejen. Den største stue har et stort vinduesparti, så lyset strømmer ind og er med udgang svalegang, hvorfra der er en skøn udsigt over Limfjorden. Et rummeligt badeværelse med brus er der også på 1. sal.

Huset opvarmes med naturgas. Sælgers seneste årsforbrug er opgjort til kr. 16.700,-

Ikke kun huset indbyder til mange gode stunder – det samme gør grunden. En flot og velanlagt grund, hvor man har det hele uden at det bliver uoverskueligt. Grusbelagt indkørsel, regulær græsplæne, bede med forskellige beplantninger, hække, buske, træer samt flisebelagte arealer ved indgang, carport, terrasse og stier. Med de mange hyggelige lækroge rundt omkring og plads til evt. gyngestativ og trampolin får man her et skønt udeliv, hvor man kan være sig selv. Lokker strand eller skov, så fører den korte sti jer til dem.

Et skønt hjem, hvor man hverken går på kompromis med plads eller beliggenhed – det er nu I skal slå til!



BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS

Fakta om Morsø (19.734 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,3
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.676 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.585 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.695 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
24,2

Oplysninger

Sagsnr.
79004234
Boligareal
247 m²
Vægtet areal
240 m²
Rum/værelser
8/5
Grundareal
903 m²
Antal etager
2
Byggeår
1979
Ombygget
1979
Energimærke
C
Liggetid
335 dage

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Kjelde

Boligrådgiver og indehaver

kjelde.790@edc.dk24 44 11 0096 83 00 92EDC Mors

EDC Mors

Havnegade 5, 7900 Nykøbing M

790@edc.dk97 71 11 00