Stort og flot luksus sommerhus på 123 m², med god lejeindtægt og attraktiv beliggenhed
I et fredeligt og meget populært skov- og sommerhusområde ved Rubinsøen i Hasle Lyst-skov, ligger dette flotte og velholdte luksus sommerhus - i gåafstand til Hasle by, hvor der bl.a. forefindes indkøbsmuligheder, café, spisesteder, røgeri, Hasle Fælled samt det hyggelige havnemiljø med lystbådehavn, havnebad, sauna m.m.
Sommerhuset er en del af den eftertragtede ejerforening Rubinsøen Skovhuse, som i alt består af 40 fritliggende sommerhuse placeret med god afstand til hinanden på den store skovgrund, midt i Hasle Lystskov - omgivet af smuk Bornholms natur, med spændende områder, diverse søer, afvekslende skovareal med mountainbikespor, løberuter m.m. - og i kort afstand til vandet og børnevenlig sandstrand.
Sommerhuset fremtræder i flot, lys og moderne stand, og er løbende blevet vedligeholdt indvendigt og udvendigt - opført i træfacader, hvide energivinduer og sort betonstentag. Ejerforening sørger for den udvendige vedligeholdelse af husene samt sørger for græs-klipning og vedligeholdelse af fællesarealerne.
Grunden ejes af ejerforeningen, men til sommerhuset er der "egen" lille parkeringsplads samt ”egen” lille have med en stor, skøn træterrasse med god plads til havemøbler, ligge-stole m.m.
Sommerhuset har en god indretning og indeholder:
* Entré med garderobeafsnit.
* Bryggers/vaskerum med klinkegulv med vaskemaskine og tørretumbler.
* Stort, dejligt badeværelse med toilet, dobbelt håndvaskarrangement, bruseafsnit, spa-
bad, sauna samt gulvvarme m.m.
* Lys stue med trægulv, brændeovn, varmepumpe, loft til kip samt udgang til stor, solrig
træterrasse.
* Flot køkken med hvidevarer - åbent til stue.
* Gæstetoilet med håndvask.
* 3 gode soveværelser med dobbeltsenge samt skabe.
* Godt værelse med 2 enkelt senge og skab.
* Hems med mulighed for ekstra soveplads.
Foruden ovennævnte forefindes:
* Redskabsskur til opbevaring.
Øvrige oplysninger:
* Der foreligger udlejningsaftale for 2024 med Novasol, som skal re-
spekteres af køber. Lejeindtægten i 2023 udgjorde kr. 173.000 til ejer.
* Der er indlagt fibernet i ejendommen.
Et stort og flot sommerhus i attraktivt sommerhusområde ved Hasle - med kort afstand til vandet!