Fritidshus fra EDC

Kaprifolievej 3, Nørhede

6990 Ulfborg

4/4 rum, 77 m²
Solgt

Rigtigt hyggeligt sommerhus i rolige omgivelser tæt på både fjord, hav og smuk natur

Dette sommerhus i Nørhede er et godt bud på fritidshuset til jer, der tager på ferie for at slappe af og koble fra. Her får I nemlig et hyggeligt og traditionelt sommerhus med en lys, indbydende indretning og en stor have, som er perfekt omkranset af træer. Huset ligger desuden i et naturskønt område, hvor I kan nyde gåture i det bakkede landskab eller slentre langs vandet ved Nissum Fjord, som ligger bare 400 meter herfra.

Sommerhuset er opført i 1972, og det er senere udvidet i 2009. Det præsenterer sig med solgul træbeklædning samt hvidsprossede vinduer og terrassedøre. Standen er god, og som et lille es i ærmet kan huset demonstrere ganske fornuftige lejeindtægter. In­dret­nings­mæs­sigt rummer fritidshuset 77 m², men I får også et mindre udhus på 18 m², der er opført i nøjagtig samme stil som huset.

Alt fremstår hyggeligt udefra, og lige så hyggelige er de indvendige rammer. Der er lagt vægt på en lys og indbydende stemning, og I får endda en god udnyttelse af kvadratmeterne med i alt tre værelser samt et badeværelse og toilet. Op­holds­af­snit­tet favner både køkkenet og den rummelige stue, hvor brændeovnen – den klassiske egernmodel fra Morsø – kun er et par år gammel. Dermed behøver I kun tænde for radiatorerne, når I trænger til en miniferie i vinterhalvåret.

Fra stuen har I udgang til to gode terrasser, der tilsammen dækker solens bane op ad dagen. Dermed kan I nemt lave rokader, når solen flytter sig, og en del af haven er lukket, så eventyrlystne småbørn ikke bliver fristet over evne af de dejlige omgivelser. Grunden er på 1.278 m², så der er plads nok til, at I alle kan være her.

Området omkring Nørhede er naturskønt, og der er ikke langt til hverken fjord, skov eller Vesterhavet. Der er gode muligheder for at tage en tur i det bakkede landskab, og I kan også følge stierne ned til fjorden. Her kan I spadsere langs vandkanten til det hyggelige fiskerleje Sandholm Havn, og på vejen passerer I en lille badebro. Der er masser af udflugtsmål i nærheden, og skal de rolige rammer erstattes af det brusende vesterhav, kan I sætte kurs mod Vedersø eller Thorsminde.

Charme, idyl, natur – ja, faktisk lidt af det hele. Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning.

Fakta om Holstebro (59.016 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
11,5
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.605 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.813 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.894 kr./md.
Antal folkeskoler
14
Gns. klassekvotient
20,1

Oplysninger

Sagsnr.
71105628
Boligareal
77 m²
Vægtet areal
82 m²
Rum/værelser
4/4
Grundareal
1.278 m²
Antal etager
1
Byggeår
1972
Ombygget
2009
Liggetid
138 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00