Fritidshus fra EDC

Ærenprisvej 3, Tørring

7620 Lemvig

4/3 rum, 57 m²
Købsaftale underskrevet

Velholdt fritidshus med formidabel udsigt – både til fjorden og til Hornsø

Hvis I hører til dem, som nyder at slappe af og koble fra, når I har fri, så er et fritidshus på Gjellerodde lige sagen. Her møder I et velholdt og opdateret sommerhus i gåafstand til stranden og 10 minutter på cykel fra Lemvig. Den smukke udsigt over vandet hører endda til de bedre i området. Ovenikøbet får I også kig til den nærliggende Hornsø, så der er dobbelt op på afslappende vandudsigt.

Velvalgte opdateringer af ydre som indre rammer giver huset fra 1967 et langt yngre udtryk, og blandt de store forbedringer finder I listetaget fra 2013 foruden nyere kloakrør og omfangsdræn, ligesom alle vinduer er skiftet mellem 2001 og 2013. Indenfor er både badeværelset og køkkenet i op­holds­af­de­lin­gen opdateret, og hel­heds­ind­tryk­ket er derfor et lyst og meget indbydende sommerhus, der tilmed får det optimale ud af sine 57 m².

Hele tre værelser er der blevet plads til foruden en entré med plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter og badeværelset med separat bruseniche. Den lyse op­holds­af­de­ling optager også en stor del af pladsen, og her er loftet ført til kip for en særlig rumfornemmelse. Lysindfald fra tre verdenshjørner står for en let stemning, og det er naturligvis også her, udsigten er bedst - dog er den lige så god fra den overdækkede træterrasse udenfor.

Under tag er der også blevet plads til en carport med tørskoet adgang indenfor, så huset er på alle måder bekvemt indrettet. I det tilhørende skur får I fin plads til plæneklipperen, og dét er faktisk det eneste, der er nødvendigt for at holde den 1.011 m² store udsigtsgrund. Hvis man er til golf, har ejendommen desuden en perfekt beliggenhed, med kun ca. 300 m til hul 6 på Lemvig Golfbane.

Som­mer­hu­s­om­rå­det Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden og fra huset er der kun få minutters gang til gode badeforhold. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhavet kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej, og på din rute kan du passende gøre et stop ved Museet for religiøst kunst. Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.

I området ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.

Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På ak­ti­vi­tets­li­sten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.

Kom med på en fremvisning - kontakt os på tlf. 96 63 40 00 med det samme.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71105341
Boligareal
57 m²
Vægtet areal
59 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.011 m²
Antal etager
1
Byggeår
1967
Liggetid
11 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00