Rækkehus fra EDC

H P Priors Vej 6

5500 Middelfart

3/3 rum, 117 m²
Solgt

Historisk byhus centralt i Middelfart

Historisk byhus centralt i Middelfart – velholdt stand og dejlig, vestvendt have

Det er et lille stykke lokalhistorie, der møder jer på H P Priors Vej i Middelfart, hvor de charmerende dobbelthuse giver kvarteret et helt særligt præg. Nu kan I få fat i en af de eftertragtede boliger, og det er ikke så underligt, hvis I føler jer lidt heldige. Vi har nemlig fornøjelsen af at udbyde et velholdt hus, som aldrig før har været på markedet.

Hans Peter Prior var stifter af ka­bel­virk­som­he­den NKT, og da NKT netop opførte husene som lejeboliger til virksomhedens funktionærer, er det forståeligt, at vejen bærer hans navn. Dobbelthuset er fra 1920, men i 1976 besluttede man at sælge til lejerne, da det havde vist sig at være noget af en udgift at tapetsere hver gang, der skulle flytte nye ind.

Det delte dobbelthus er indrettet med 117 m2, som fordeler sig over halvandet plan. Løbende renoveringer og efterisolering sikrer jer i dag en sund bolig, mens nyere vinduer og døre også hører til det positive billede. Selvom der ikke er spritnye opdateringer af inventaret, fremstår boligen lys, pæn og velholdt. Faktisk finder I stadig de flotte, originale plankegulve i det meste af boligen, og de er bestemt værd at holde fast i fremover.

Førstesalen er indrettet med tre værelser – to store og et mindre – foruden et lille depotrum. Boligens sidebygning er indrettet med badeværelse og baggang med plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter. Det meste af stueplan er dedikeret til opholdsrummene, og køkkenet, spisestuen og dagligstuen indgår i et lyst og åbent rumforløb. Læg dertil en hyggelig udestue, som tilbyder god bonusplads i over­gangs­må­ne­der­ne.

Sommeren nydes bedst i den private, vestvendte have, hvor man har fået imponerende meget ud af rammerne. Haven har en overskuelig størrelse, og alligevel er der blevet plads til en stor terrasse med en læ fyldt, gård­ha­ve­lig­nen­de krog samt drivhus og varierede rand bede. I får endda et isoleret værksted.

Det er nemt at glemme, hvor centralt I bor, for den lukkede vej er fredelig og rolig. I får gåafstand til handelsgaderne og til stationen, ligesom børn i skolealderen selv kan tilbagelægge turen til Østre Skole – de skal nemlig ikke krydse nogen af byens større veje. Det er kort sagt svært at finde meget bedre, så slå til og kontakt os for en fremvisning.

Fakta om Middelfart (40.158 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
6,8
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.516 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.905 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.016 kr./md.
Antal folkeskoler
12
Gns. klassekvotient
20,7

Oplysninger

Sagsnr.
55004268
Boligareal
117 m²
Kælder
6 m²
Vægtet areal
120 m²
Rum/værelser
3/3
Grundareal
307 m²
Antal etager
1
Byggeår
1920
Energimærke
E
Liggetid
307 dage

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.

Henrik Dyhr

Partner, Salg og vurdering

dyhr@edc.dk40 41 26 29EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Odensevej 34, 5500 Middelfart

550@edc.dk64 41 16 02