Stemningsfuld idyl med sø i haven og tæt på Rude Skov
I denne store villa får I gevinst på alle hylder og knap 250 velfungerende etagemeter. Huset, som er beliggende på en lukket vej direkte til Rude Skov, byder på alle fordelene ved at bo tæt på naturen og dog alligevel tæt på både offentlig transport, Holte Midtpunkt og Holte Station, samt skole, institutioner og sportsfaciliteter.
Den enestående store stue tilbyder en smuk panoramaudsigt ud over den sydvestvendte have mod søen, hvor der er anlagt en pragtfuld terrasse med bålplads på søbredden. De 2 brede skydedøre har direkte udgang til haven og til en stor, ugeneret terrasse, hvor en bred el-styret markise sørger for ekstra lange sommeraftener.
Forældresoveværelset har masser af skabsplads og egen udgang til terrassen via en stor skydedør. Over for soveværelset ligger en praktisk bagindgang med ekstra skabsplads og et rummeligt, stilrent badeværelse.
For enden af stuen finder man det store køkken/alrum med brændeovn, hvor der er rigelig plads til mange gæster. I køkkenet er der hårde hvidevarer af højeste kvalitet inkl. Quooker, granitbordplader og rigelig skabsplads.
Med udgang fra køkken/alrummet, går man ud på endnu én af husets i alt 3 terrasser. Denne terrasse har, foruden god plads til stor grill og spiseplads, et stort overdækket loungeområde, der kan lukkes af for vind og vejr. De to terrasser ved huset, er forbundet med en bred svalegang på sydsiden af huset.
Husets entré ligger i forlængelse af køkken/alrummet og herfra er der adgang til et elegant gæstetoilet, samt til et meget stort værelse. Værelset har oprindeligt været delt i to lige store værelser, som sælger tilbyder at få reetableret, hvis dette ønskes.
Generelt er villaen løbende istandsat og sælger har, efter rapporternes udarbejdelse, fået udbedret de fleste punkter inkl. de elektriske installationer.
Hoveddøren, kældertrappen og kælderindgangen er praktisk placeret i den dobbelte, delvist lukkede carport. Her er der god plads til at cykler og affaldssortering kan stå i tørvejr. For enden af carporten findes et rummeligt skur og et stort brændeskur.
Den højloftede og tørre kælder byder på mange muligheder. Et stort fordelingsrum forbinder rummene godt og giver desuden adgang til stueetagen.
Kælderen indeholder 2 store rum, som kan bruges til teenageafdeling, kontor eller trænings-/hobbyrum.
Kælderen indeholder tillige et godt bryggers med vaskemaskine, fryser, aftræk til tørretumbler og badearrangement, samt en rigtig flot vinkælder.