Søllerødvej 47
Solgt
Gennemrenoveret og nyistandsat palævilla - Villa "Vue" øverst på Søllerødvej
Nu udbydes en af de smukke gammeldags villaer på Søllerødvej med de majestætiske høje vejtræer. Øverst på bakken i det gamle Søllerød ved Søllerød Kro og Kirke samt Kirkeskoven. På hjørnet af den lille lukkede villavej: Struensee Alle.Romantisk og atmosfærefyldt villa med et væld af detaljer, som er smagfuldt gennemrenoveret i løbet af det sidste års tid. Blandt andet nye sildebensparketgulve med gulvvarme, nymalet facade, lækkert køkken fra Handcrafted med naturstensbordplade Jura Grau Blau fra Falke Granit, mv. Her er højt til loftet (3,8 m. i stueplan og 2,8 m. på 1. sal), stuklofter, fyldningsdøre, småsprossede vinduer, integreret havestue, indbyggede finurlige skabsrum, o.m.m. Byder på masser af plads til den store familie med mange muligheder for indretning. Skøn have med rigelig plads til fodboldspil, stor solrig gårdhave bag villaen, mv. Der blev lagt nyt glaseret tegltag i 2008, så stadig som nyt.
Villaen byder på 2 store smukke stuer med dobbelte døre imellem. Spisestuen er udvidet ind i den tidligere havestue og flot integreret. Dette giver masser af lys året rundt samt mulighed for kæmpe middagsselskab. To fine blyindfattede ruder øverst i opholdsstuen, indbygget skab til duge og service, og andre fine detaljer. Brændeovn i spisestuen og udgang til den store syd/vestvendte træterrasse. Spisetsuen er åbnet op til det store køkken med køkkenø incl. spiseplads. Smagfuldt, lyst, eksklusivt og lækkert. Udgang til gårdhaven med både morgen og aftensol hele sommeren. Endvidere gæsteværelse med tilhørende gæstebadeværelse her i stueplan. Mange skønne dørpartier fra stueplan ud mod syd gennem havestuen, mod vest til træterrassen fra spisestuen samt fra køkkenet direkte ud i gårdhaven.
En skøn gårdhave der i sommermånederne byder på både morgen- og formiddagssol samt solen hele eftermiddagen og aftenen. Den syd- og vestvendte træterrasse direkte ud fra spisestuen har tillige sol hele eftermiddagen og aftenen, - også i ydersæsonen.
På 1. sal er der 5 værelser og badeværelse. Flot loftshøjde og en smuk udsigt over området. Endvidere trappe til 2. salen, som er lækkert indrettet til gæsterum, kontor, el. lign.
I kælderen er der lidt plads til opmagasinering samt til vaske- og fyrrum.
Dejlig stor grund med rigelig plads til parkering af 3-4 biler, stor have med plads til fodboldspil, trampolin, o.m.m.. Charmerende gammel bygning (sikkert en tidligere hestestald), der bruges til cykler og opmagasinering samt fungerer som afskærmning til gårdhaven. Gårdhaven er fyldt af sol dagen lang sommeren igennem med kig til Kirkeskoven og yndigt lille indgangsparti til bagtrappen/køkkenet.
Et skønt kvarter for dem som ønsker fred og ro samt trygge børnevenlige villaveje. Her høres fuglesang og nærheden til skoven nydes. Søllerød er præget af historisk eksklusiv stil, smukt kuperet landskab, store skove og søer samt de flotte gamle bygninger, bl.a. Søllerød Kro og Kirke, palæerne i renæssance stil, gadekæret, mv. Rig mulighed for cykelture, løbeture, fisketure, tennis, golf, o.m.m. Gåafstand til Vangebo Skolen og Søllerød Købmanden. Gode busforbindelser lige om hjørnet og hurtig tilkørsel til motorvejsnettet samt kort afstand til Holte Station og Midtpunkt med mange spændende indkøbsmuligheder.
Skøn gammeldags charme, eksklusivt nyistandsat og en drøm af en beliggenhed!
Fakta om Rudersdal (57.237 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,4%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 9,6
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.510 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.640 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.940 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 8
- Gns. klassekvotient
- 21,7
- Sagsnr.
- 29105284
- Boligareal
- 209 m²
- Kælder
- 22 m²
- Vægtet areal
- 227 m²
- Rum/værelser
- 8/6
- Grundareal
- 1.041 m²
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1905
- Ombygget
- 1982
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 208 dage
Oplysninger
Flittig, engageret og erfaren
Jeg gør mig umage for at skabe en god og tryg oplevelse for dig, når du skal finde nyt hjem. Lokalområdet kender jeg som "min egen bukselomme" og kan fortælle om gode løberuter, restauranter, skoler, fritidsaktiviteter, etc. Ligesom jeg gerne giver en guided tour i vores skønne område! :-)