Læsøvej 9, Baaring
Solgt
NEDSAT MED I ALT KR. 155.000,-
Flot opdateret villa på 178 m2Nye gulve og nyt badeværelse i 2023
Mulighed for seks værelser
Lukket vænge med stor legeplads for enden
Pasningsmuligheder, skole og indkøb lokalt
Båring er et dejligt sted at lade børn vokse op. Det gælder især, hvis I ser nærmere på Læsøvej 9, hvor en stor, opdateret villa ledsager den trygge adresse på en lukket vej. For enden ligger byens populære legeplads, og i modsatte retning finder I pasningsmuligheder, skolen og Dagli’Brugsen efter kun 500 meter. Villaen har tilmed lige fået nye gulve, ligesom det største af de to badeværelser er moderniseret i 2023.
Villaens flotte, lyse indretning får f ølgeskab af et gavmildt antal kvadratmeter. Grundhuset er fra 1996, og en tilbygning føjede i 2001 to store værelser til helheden. Dét bringer det samlede antal værelser op på fem, men det største kan nemt deles i to, ligesom I kan udnytte den gode plads til en ekstra stue eller et fælles multirum.
Ud over de helt nye forbedringer af boligen er der også taget hånd om løbende opdateringer, så villaen fremstår samlet set pæn og indflytningsklar. Designa-køkkenet med sort granitbordplade er fra 2008, klinkerne i entréen og det tilstødende bryggers er fra 2010, og det andet badeværelse fik nyt vaskemøbel i 2018. Alt sammen er detaljer, der bidrager positivt til boligens flotte helhedsindtryk, og det er også værd at bemærke, at både gerigter og fodlister er skiftet sammen med gulvene i 2023.
Den familievenlige indretning forstærkes af boligens opholdsafdeling, hvor køkkenet indgår i et åbent rumforløb med spisestuen og dagligstuen. En terrassedør skaber desuden forbindelse til den overdækkede, sydvendte terrasse, så udemiljøet hurtigt integreres på varme dage.
Selve baghaven er opvokset og ugeneret, mens forhaven overvejende er flisebelagt, så den samlede mængde havearbejde hører til i den overskuelige ende. Her er virkelig gode parkeringsforhold – også i den dobbelte carport.
Også Bårings beliggenhed på landkortet er værd at hæfte sig ved. Med få kilometer til motorvejen er Odense, Middelfart og Trekantområdet hurtigt nået, og foretrækker I det miljøvenlige alternativ i form af regionaltoget, har I fem cykelvenlige kilometer til stationen i Nørre Aaby.
Tag fat på os for at høre mere ved en fremvisning.
Fakta om Middelfart (40.158 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,8%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 6,8
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.516 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.905 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.016 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 12
- Gns. klassekvotient
- 20,7
- Sagsnr.
- 55004006
- Boligareal
- 178 m²
- Vægtet areal
- 184 m²
- Rum/værelser
- 7/7
- Grundareal
- 897 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1996
- Ombygget
- 2010
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 389 dage
Oplysninger
National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.
Kristoffer Sommers Gjettermann
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver m/Tryghedsmærke