Barløsevej 40, Barløse
Solgt
Unik & historisk ejendom - flot renoveret, gammel præstegård i Barløse på hele 362 m2
Når du kører ned ad den smukke allé på Barløsevej 40, er det umuligt ikke at bemærke roen og idyllen. For enden af alléen er det første, der fanger dit øje den gamle præstegård, der fremtræder enormt præsentabel. Her er der tale om en sjældent udbudt og unik Liebhaverejendom.Den historiske ejendom er opført som præstegård i 1859, og selvom ejendommen sidenhen er totalrenoveret af de nuværende ejere, fornemmer man stadig historiens vingesus. Ejendommen er renoveret med respekt for gamle detaljer, og det er lykkes at bevare en rød tråd gennem alle 362 m2.
Denne fantastiske ejendom ligger placeret med kun ca. 30 min. til både Odense og Middelfart og midtvejs mellem Assens og Aarup med ca. 10 min. til hver by. Samtidig er der kun ca. 15 min. til motorvejen. Der går skolebus for enden af vejen til skolen i Salbrovad (ca. 3 km), der ligger i forbindelse med børnehave og sportshal. Og som endnu en bonus er der kun ca. 2 min. til flot skovområde og golfbane ved Barløseborg Golfklub. Er man mere til en tur til vandet, ligger der 3 gode strande ca. 10 min. kørsel væk.
Som ved enhver anden herskabelig ejendom bydes du velkommen i en storslået hall med højt til loftet og flotte detaljer. Her fornemmer man den særlige stemning, der er karakteristisk for boligen. I forbindelse med hall’en ligger gæstetoilet og garderobe. Fra hall’en er der indgang til en stor, flot opholdsstue med en smuk og velfungerende masseovn. Opholdsstuen ligger i åben forbindelse til to stuer en-suite, som i tidernes morgen har fungeret som præstekontor og konfirmationsforberedelse for områdets unge mennesker. Tilbage i opholdsstuen er der endvidere indgang ind til den flotte spisestue med plads til det store bord og med udgang til haven. Fra spisestuen er der adgang ud til fordelingsgangen, hvorfra der er indgang til det veludnyttede køkken med masser af skabsplads og udgang til haven. Fra fordelingsgangen desuden adgang til et stort, flot soveværelse med god skabsplads, endnu et værelse, depot-/viktualierum samt til det pæne badeværelse og bryggers.
Tilbage i den flotte hall er der, via en flot trappe, opgang til 1. sal, der fordeler sig med 3 værelser og et stort, uudnyttet loftsrum, der relativt nemt kan inddrages til beboelse.
De 31 m2 kælder fordeler sig med to disp. rum.
Udover at være et fantastisk hjem, udmærker ejendommen sig også ved de flere skønne områder, der er at finde på den 8.193 m2 store grund. Haven er anlagt af sælger med lige dele kundskab og kærlighed og er mindst lige så skøn som boligens indre. Smukt er her med blomster, planter og træer, bl.a den 2-300 år gamle dobbelteg, der pryder haven sammen med et væld af stauder, roser m.m. Her er altid mulighed for at finde en solrig plet i læ. End ikke dyrene kan stå for den flotte have, og du kan således også nyde godt af det rige dyreliv.
Udenfor desuden en udhusbygning med garage og pillefyr. - Bemærk at fjernvarmen kommer senest i 2026.
Fakta om Assens (40.646 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 11,2
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.685 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.024 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.153 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 11
- Gns. klassekvotient
- 20,1
- Sagsnr.
- 56103998
- Boligareal
- 362 m²
- Kælder
- 31 m²
- Vægtet areal
- 389 m²
- Rum/værelser
- 9/5
- Grundareal
- 8.193 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1859
- Ombygget
- 1975
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 329 dage
Oplysninger
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Louise Bjørnskov Hansen
Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke