Stationsvej 9
Solgt
Indbydende og lys villa, som senest er ombygget i 2018
Indflytningsklar og renoveret villa i to plan centralt beliggende i Tarm midtby.Villaen fremstår i en virkelig pæn og velholdt stand, hvor nuværende ejer har skiftet tag, vinduer, el, vandledning og kloak. Villaen gennemgik i 2018 en totalrenovering af 1. sal og i 2003 totalrenovering af stueplan med gulvvarme overalt, løbende moderniseret siden. Senest er skiftet vinduer i 2021/2022 i stueplan, på nær ud mod gaden.
Villaens 169 kvadratmeter er særdeles godt udnyttet og levner ikke spildplads.
Stueplan råder over baggang med fordeling til badeværelse med vaskefaciliteter og bruseniche samt viktualie-/depotrum, hvor selv pladsen under trappen er udnyttet.
Fra baggangen er der direkte adgang til køkken med gaskomfur og lysrig karnap, hvorfra der kan indrettes kontorplads eller læsehjørne. Spisepladsen er i åben forbindelse med resten af stuen. Forgang med opgang til 1. sal, hvor den hyggelige repos har god plads til ekstra TV eller spillekrog.
Soveværelse samt tre værelser, hvoraf det mindste p.t. udnyttes til walk-in closet. Derudover dejligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Villaen er med centralstøvsuger.
Udenfor venter en afskærmet og ugeneret syd/vest-vendt have, hvor der fra gårdhaven er adgang til cykelskur og garage, som p.t. benyttes som skur. Overskueligt haveareal med græsplæne og endnu et opbevaringsskur med overdækning til trailer. Installation til elbil er etableret.
Den meget lyse villa henvender sig både til en enlig, et par, eller til en børnefamilie med et par børn. Her er alle de store udgifter udført af sælger og man kan flytte direkte ind.
Fakta om Ringkøbing-Skjern (56.218 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 16,4
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.094 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.880 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.066 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 19
- Gns. klassekvotient
- 17,4
- Sagsnr.
- 68802574
- Boligareal
- 169 m²
- Vægtet areal
- 170 m²
- Rum/værelser
- 5/4
- Grundareal
- 689 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1870
- Ombygget
- 2018
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 196 dage
Oplysninger
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.