Status på det nordiske ejendomsmarked: Optimisme trods usikkerhed på detailmarkedet

  • Detail
  • Det nordiske ejendomsmarked
  • JLL

En af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der, Jones Lang LaSalle (JLL), har sammen med EDC International Poul Erik Bech offentliggjort rapporten 'JLL Nordic Outlook - Spring 2023' med fokus på finansiering. Rapporten tager også temperaturen på det nordiske detailmarked.

En af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der JLL, har udgivet rapporten 'JLL Nordic Outlook - Spring 2023' med et særligt fokus på finansiering, som er den helt store udfordring i ejen­doms­bran­chen. EDC Erhverv Poul Erik Bech er JLL’s sam­ar­bejds­part­ner i Danmark og har bidraget med den danske del af markedet med kommentarer på alle ejen­doms­seg­men­ter, heriblandt detailmarkedet.

Frank Heskjær, Head of Retail EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, har kommenteret på de danske tal i de­tail­seg­men­tet i rapporten og siger: ”Detailmarkedet i Norden er præget af usikkerhed, hvilket primært skyldes høj inflation og en historisk lav for­bru­ger­til­lid. Detailmarkedet oplever pt en splittelse, da interessen for dag­lig­va­re­bu­tik­ker fortsat er stor, men interessen for store shoppingcentre er dalende og under pres.”

Selvom der flyver grå skyer over detailmarkedet, er der, ifølge Frank Heskjær, stadig grund til optimisme: ”Vi har forhåbentlig set toppen af inflationen. Renten falder forhåbentlig stille og roligt nu og energipriserne stabiliserer sig. En økonomisk genrejsning i 2024 vil også hjælpe detailmarkedet på rette køl igen og skabe grundlag for højere afkast for detailbutikker og indkøbscentre.”

Forsigtighed på lejemarkedet
JLL-rapporten tager temperaturen på forskellige dele af detailmarkedet, bl.a. lejemarkedet. ”De stigende omkostninger og den faldende for­bru­ger­til­lid har sat en dæmper på lejerne i detailmarkedet, da aktørerne er blevet mere forsigtige i deres be­slut­nings­tag­ning. Særligt mo­de­de­tail­bran­chen er udfordret pt, da de har sat sig i store, dyre lejemål. Flere butikker søger derfor mod mindre og billigere lokaler, så markedet er ikke gået i stå selvom lejerne er forsigtige. Samtidigt ser vi også, at flere kigger mod en kon­so­li­de­rings­stra­te­gi, hvor man samler flere små butikker i en større enhed, som fx Flagship Stores,” siger Frank Heskjær.

Han fortsætter: ”Der er sket en skævvridning på detailmarkedet, hvilket betyder, at de største lejere har større magt end tidligere. De har større indflydelse på for­hand­lin­ger­ne og forsøger til en vis grad at diktere lejevilkårene for resten af lejemarkedet inden for detailmarkedet.”

ESG er blevet et kon­kur­ren­ce­pa­ra­me­ter
I rapporten JLL Nordic Outlook – Spring 2023 fokuseres der også på bæredygtighed inden for hvert enkelt ejen­doms­seg­ment. Joseph Alberti, Head of Research EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller:

“Tilpasning til en mere bæredygtig fremtid bliver stadig mere og mere vigtig. Detailhandlen har en vigtig rolle i at fremme bæredygtighed. Detailhandlen fungerer som bindeled mellem forbruger og leverandører, og dermed med mulighed for at stille krav både den ene og den anden vej. Bæredygtighed er blevet en nøglefaktor for ejere af detaillokaler, lejerne efterspørger i stigende grad aktive ESG-strategier, når de skal finde nye lokaler og forbrugerne prioriterer også fortsat bæredygtighed højt. Derfor er alle parter inden for detailmarkedet, nødt til at fokusere på ESG for at forblive kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge.”

Udenlandske investorer kigger mod Danmark
Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, siger: ”Vi oplever fortsat en fornuftig interesse for danske ejendomme, også inden for de­tail­e­jen­dom­me. Vi bliver dagligt kontaktet af internationale investorer og i 2022 oplevede vi en stigning i omsætning på hele 60% på de internationale opgaver. Vi bliver hver uge kontaktet af internationale virksomheder, som ikke har været på det danske marked tidligere. Det skyldes, at afkastet på det danske marked ligger lidt højere end fx Sverige. Interessen for det danske marked er altså fortsat fornuftig, og da vi har re­al­kre­dit­fi­nan­si­e­ring i Danmark og Sverige fx er finansieret med obligationer, så er forskellen fra tidligere finansielle kriser og nu, at der stadig mange penge i markedet og en fornuftig efterspørgsel til at investere i Danmark.” Hun fortsætter:

”I 2022 agerede vi køberrådgiver for den amerikanske virksomheder W.P. Carey, som udvidede deres danske portefølje med købet af 16 Coop-ejendomme i en sale and leaseback-aftale for knap en halv mia. kr. Det er et godt eksempel på, at selvom detailmarkedet måske ikke er helt oppe og ringe i øjeblikket, så er det stadig muligt at lave gode aftaler med internationale investorer.”

JLL-rapporten viser, at de­tail­seg­men­tet stod for en femtedel af den samlede transak­tions­vo­lu­men i Danmark i 2022, hvor særligt salget af de fire Magasin-ejendomme trak op.

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og spændende nyheder med Detail Fokus.

Læs Detail Fokus

NORMAL med tårnhøje væk­stam­bi­tio­ner på ingen måde mætte

Den populære detailkæde NORMAL har på kun 11 år rundet 682 butikker i 8 lande. De danske butikker tæller 145 og flere byer åbner butik nr. 2 eller 3. Den ekspansive vækststrategi gør, at flere og flere butikker også åbner i mindre handelsbyer. EDC Erhverv Poul Erik Bech har hjulpet med at finde de helt rigtige placeringer og størrelser af butikker i en række byer i hele landet.

  • Detail
Læs artikel

Gryende optimisme for detaillokaler

For et år siden styrtdykkede troen på ejen­doms­mar­ke­det, men nu har et lidt mere optimistisk syn har indfundet sig – også for lokaler til butikker og spisesteder. Det viser de mange svar i EDC Erhverv Poul Erik Bechs For­vent­nings­un­der­sø­gel­se 2024. Måske undervurderer respondenterne potentialet for detailbranchen, pointerer EDC Erhverv Poul Erik Bechs eksperter.

    Læs artikel

    EDC på MAPIC i Cannes: ”Fin stemning på Europas største detail-ejendomsmesse”

    MAPIC, som er en af verdens største retail-konferencer, løb af stablen i Cannes i slutningen af sidste år. Mere end 1.500 detailbrands og 4.500 deltagere deltog i tre dage med netværk på højt niveau, professionelle møder og konferencer. Frank Heskjær, Head of Retail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, var afsted for fjerde gang for at tale med detailkunder og spotte de nyeste trends for detailbutikker. Nyeste trends er outlet-butikker, fokus på oplevelser, bæredygtighed, samspil mellem butikker og onlineshopping, og så er der øget udenlandsk interesse for Danmark.

    • Detail
    • MAPIC
    Læs artikel