Derfor skal du blive boligejer i tide

Et godt råd til årets konfirmander

Det er kon­fir­ma­tion­s­tid og rundt omkring i Danmark går fædre, mødre, onkler og tanter og tænker på vise ord at sige til de unge mennesker. Man giver jo gerne lidt råd med på vejen: Få dig en uddannelse, følg dine drømme, vær god mod andre, klip negle hver lørdag og lignende. 

Her kommer et råd, som også burde være med i enhver kon­fir­ma­tions­ta­le: Kom ind på ejer­bo­lig­mar­ke­det, mens du er ung.

Nu kan man jo mene, at når rådet kommer fra en ejendomsmægler, skal det tages med et gran salt, og det er også et helt fair synspunkt. Men det er et faktum, at danskerne i dag har enorme summer opsparet i værdien i deres bolig og at de, der har boet i ejerboliger gennem livet, som udgangspunkt har en pæn formue, når pensionen nærmer sig. 

God investering for alle

Hvis man kigger på boligprisernes udvikling over 30 år og sammenholder det med for­bru­ger­pri­sin­dek­set i samme periode, vil alle boligejere have gjort en god investering, uanset hvor i landet og hvilken type bolig, de købte tilbage i 1994. De 30 år og 1994 er valgt, fordi en bolig typisk finansieres med lån med 30 års løbetid.

Bedst ser det ud for ham eller hende, der købte en ejerlejlighed i Region Hovedstaden i 1994. Lejligheden vil i dag være 7,2 gange mere værd. Til sammenligning er for­bru­ger­pri­sin­dek­set i samme periode steget godt 1,8 gange. 

Med andre ord: Købte man lejlighed i hovedstaden for 1 mio. i 1994, vil man i dag have en bolig, der er 7,2 mio. værd, mens de penge, man købte for, i nutidspenge kun vil have en købekraft på 1,8 mio. kr.

Gælder for både villaer og sommerhuse

Ser vi i stedet på villaer, er det også i Region Hovedstaden, at værdierne er steget mest: En villa er siden 1994 steget 5,3 gange i værdi. For sommerhusenes vedkommende finder vi lignende tal i regionerne Hovedstaden og Sjælland. Her er et sommerhus i gennem de 30 år blevet godt 5,6 gange mere værd.

Jo, jo – vil skeptikeren indvende – men de færreste havde en mio. til at købe bolig for i 1994. Og det er helt rigtigt. Både i 1994 og i dag har stort set alle brug for finansiering, og det er som bekendt ikke gratis at låne. 

Gældfri boligejer efter 30 år

For at blive i de runde tal vil man efter 30 års betaling af renter, afdrag og bidrag med dagens renter skulle betale i alt ca. 2 mio. kr.  Fraregnes værdien af rentefradraget, vil det netto koste omkring 1,8 mio. kr. at låne og afbetale 1 mio. kr. over 30 år.

Det betyder altså, at man efter 30 år netto har måttet aflevere 1,8 mio. kr. til bank og realkredit for hver mio. kr. man har lånt. Til gengæld er gælden væk, og man ejer sin bolig uden at skylde. 

Hvis vi igen vender blikket mod boligkøberen fra 1994, er det interessante, at uanset hvilken boligtype og hvor i landet man købte bolig for 1 mio. i 1994, så vil den i dag have en værdi på mere end 2,8 mio. kr. Det betyder altså, at hver eneste krone, man har betalt til banken eller realkreditten, er blevet til opsparing – og så har man endda haft et sted at bo gennem de 30 år.

Naturligvis er der andre udgifter ved at eje bolig end lånet. Skat, forsikring og ved­li­ge­hol­del­se koster også. Men det er jo omkostninger, man jo også betaler indirekte, når man bor til leje.

Tidshorisonten er afgørende

Spørger man sig selv (eller sin ejendomsmægler), om det altid kan betale sig at eje sin egen bolig, er svaret, at det kommer an på tidshorisonten. 

Er tidshorisonten kort, er det ikke givet, at det kan betale sig. Men står man som ungt menneske og gør sig overvejelser om bo­lig­si­tu­a­tio­nen, er det helt klart en god idé at overveje en karriere som boligejer. Det gør ikke så meget, at boligen skiftes ud løbende, efterhånden som behovet ændrer sig. Det vigtige er at komme ind på og være på ejer­bo­lig­mar­ke­det.

Der er ingen, der kan garantere, at de næste 30 år får samme udvikling som de forløbne, ligesom der i de ovenstående beregninger er masser af varianter, der kan falde anderledes ud. F.eks. hvis boligejeren løbende har belånt boligen yderligere og i den forbindelse har forlænget løbetiden. 

Vi er heller ikke blinde for, at det i dele af landet er ganske svært for unge mennesker i det hele taget at komme ind på ejer­bo­lig­mar­ke­det på grund af høje priser.

Men det ændrer ikke på, at fordelene ved en fremtid som boligejer godt kunne fylde lidt i forårets kon­fir­ma­tions­ta­ler.