Kemivirksomhed sælger lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom og bliver som midlertidige lejere

  • Industri
  • Kolding

Den Kol­ding­ba­se­re­de virksomhed Dankemi har netop solgt deres domicil på Industrivej 5, hvor MDT en anden lokalforankret virksomhed overtager ejendommen for at flytte ind efter sommeren 2024. I første omgang bliver Dankemi dog boende i ejendommen indtil deres nybyggede ejendom står klar. EDC Erhverv Poul Erik Bech Kolding har formidlet salget af lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom­men på 3.087 m².

Siden 2016 har Dankemi haft til huse på Industrivej 5 i Koldings sydlige erhvervsområde, hvorfra de producerer en lang række kemiske produkter til automobil- og in­du­stri­sek­to­ren. Snart rykker ke­mi­virk­som­he­den videre til en splinterny ejendom, fortæller Finn Ravn, direktør hos Dankemi:

”Vi er i gang med at opføre et nyt domicil, hvor vi kan samle det hele under ét tag. Den simple forklaring er, at det kniber lidt med pladsen i vores eksisterende ejendomme, så derfor er vi i gang med at opføre 5.000 m² på Venusvej 24 i Kolding. Vi har været rigtig glade for ejendommen på Industrivej, og ønskede egentlig at beholde ejendommen indtil vores nybyggede domicil står klar. Men pludselig stod der en interesseret køber, og vi fik mulighed for at leje os ind på en midlertidig lejekontrakt, så til sidst faldt alt i hak.”

Dankemi bliver i ejendommen på Industrivej 5 på en midlertidig lejekontrakt, som udløber når deres kommende nybyggede domicil står klar. Det sker efter planen den 8. august 2024, hvorefter de 25 medarbejdere hos Dankemi kan glæde sig til en hverdag i splinternye rammer på Venusvej 24.

Robotter indtager ejendommen
Køber af den store lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom er MDT, en anden lokalforankret Kol­ding­virk­som­hed. Virksomheden fremstiller og sælger skræddersyede produkter til mange forskellige brancher.

Direktør i MDT, Morten Dahl, siger: ”Vi kombinerer innovation og kreativitet, og vores ekspertise er let­vægts­de­signs og konstruktioner. Vi leverer skræddersyede produkter til bl.a. arkitekter, un­der­hold­nings­bran­chen, in­du­stri­virk­som­he­der og til detail- og er­hvervsin­dret­ning. Vi er vokset ud af vores nuværende rammer på Værkstedsvej. Vi er i gang med et nyt setup, hvor vi får flere og flere robotter ind i produktionen, så vi har brug for mere plads til at mennesker og robotter kan boltre sig bedst muligt. Vi får dobbelt så mange kvadratmeter til rådighed, når vi rykker ind i sensommeren 2024, så det glæder vi os til. Samtidig var beliggenheden i sydbyen afgørende for os, og at ejendommen tilmed har lidt historie og personlighed tæller selvfølgelig også op.”

Anden ejendom også til salg
Dankemi råder også over en anden pro­duk­tions­e­jen­dom i Kolding, som også er sat til salg hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Kolding. Ejendommen er beliggende på Jernet 35 og har et areal på 1.373 m² med et tilhørende kontorareal på 112 m².

”Ejendommen på Jernet 35 har fungeret som pro­duk­tions­e­jen­dom og har været der, hvor vi har produceret AdBlue. I vores kommende domicil har vi dog også tænkt den produktion ind, så derfor skal vi også af med ejendommen på Jernet 35. Samarbejdet med EDC Erhverv Poul Erik Bech har været rigtig fint. Jeg har kendt Preben Balle i mange år efterhånden, så jeg har stor tiltro til, at han også kan få solgt ejendommen, ligesom han har hjulpet med salget af Industrivej 5,” siger Finn Ravn.

Preben Balle, partner og erhvervschef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Kolding, fortæller: ”Vi er glade for at have hjulpet to lokale virksomheder videre. Det er dejligt at to Kol­ding­virk­som­he­der vækster og har brug for mere plads. Begge virksomheder har altså haft behov for mere plads, så man kan vel godt kalde det win-win. Nu går jagten ind på at finde en køber til Jernet 35, og når det forhåbentlig snart er på plads, vil vi lykønske Dankemi med salgene og ønsker dem al mulig held og lykke med deres nye domicil. Samtidig skal der lyde et tillykke til MDT med købet af Industrivej 5.”

Er du interesseret i de lokale markedsforhold i Trekantområdet eller andre dele af landet?

Dyk ned i konkrete markedsforhold om specifikke områder i Danmark med vores analyseværktøj CityFact

Klik her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Preben Balle

Partner, erhvervschef, HD(f) MDE

prb@edc.dk51 85 39 5458 58 76 78EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Jernbanegade 25, 6000 Kolding

603@edc.dk76 33 80 10

Tidligere folkeskole og kursuscenter skal udlejes: ”En markant ud­dan­nel­ses­e­jen­dom”

I slut 2023 gik AOF i Nordjylland konkurs og derfor skal deres kursuscenter siden 2004 i Gug i det sydøstlige Aalborg igen udlejes. Ejendommene består af syv bygninger på over 3.000 m² og egner sig fortsat til un­der­vis­nings­for­mål med faciliteter som un­der­vis­nings­lo­ka­ler, gymnastiksal, kantine og omklædningsrum. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland skal formidle udlejningen af den tidligere folkeskole, hvor statsminister Mette Frederiksen startede sin skolegang.

  • Aalborg
Læs artikel

In­ve­ste­rings­ejen­dom med solide detaillejere til salg for 78 mio. kr. i Odense

I forbindelse med et ge­ne­ra­tions­skif­te sættes en spændende in­ve­ste­rings­ejen­dom i Odense til salg for 78 mio. kr. EDC Erhverv Poul Erik Bech Odense skal formidle salget af en ejendom med et erhvervsareal på knap 10.000 m² og et samlet grundareal på over 20.000 m² med gode par­ke­rings­for­hold og mulighed for detailsalg, kontor og lager. Ejendommen er tæt på gode trans­port­for­bin­del­ser og fremstår velholdt med moderne arkitektur, hvilket de mange solide lejere nyder godt af.

  • Odense
  • Investering
Læs artikel

Rekordsalg af Nyhavn 57: Dyreste m²-pris for er­hverv­se­jen­dom i Nyhavn nogensinde

At m²-prisen i Nyhavn, på en af Danmarks mest kendte, ikoniske og velbesøgte adresser, er høj, kommer nok ikke som en overraskelse. Men rekorden er alligevel blevet slået med en pris på ca. 67.000 kr. pr. m² for forhuset på Nyhavn 57 på solsiden af Nyhavn, hvor ejendommen endda behøver en istandsættelse før genudlejning. EDC Erhverv Poul Erik Bech København har netop formidlet salget af hele forhuset med 5 ejer­lej­lig­he­der for 26 mio. kr., hvor der desuden er mulighed for udeservering.

  • Erhverv
  • København
Læs artikel