Spændende og mulighedsrig investeringsejendom
Det er en spændende og mulighedsrig boligudlejningsejendom, der nu udbydes til salg på Frederiksværksgade 21 centralt i Hillerød lige ved Frederiksborg Slot og tæt på bymidten. Denne ejendom tilbyder endda en unik mulighed for yderligere bebyggelse – der er nemlig en byggeret på 263 m2, som evt. kan udnyttes til at opføre nye boliger, hvis det ønskes.
Hovedejendommen er fra 1777, og den fremtræder i en gedigen og velholdt stand trods sin alder – ejendommen blev faktisk opført som embedsbolig til Frederiksberg Slot, og den er en af de få bygninger, der undgik flammerne, da slottet brændte i 1859. Der er således tale om et lille stykke byhistorie.
Ejendommen har stort potentiale, og anvendelsesmulighederne er mange. I stueplan rummer ejendommen to beboelseslejligheder, som er henholdsvis 74 og 79 m2 store, og den ene står tom, mens den anden bebos af ejer og kan fraflyttes ved salg. Dertil er der fire udlejede klubværelser, som alle er mellem 18 og 23 m2 store, og til dem er der fælles køkken og badeværelse på 1. sal. Det samlede boligareal i hovedbygningen udgør 237 m2 , og desuden er der en god, tør kælder på yderligere 80 m2 . Derudover er der via en lem adgang til tagetagen med god frihøjde, som muligvis kan udnyttes.
Bag hovedbygningen er der to ældre bygninger på henholdsvis 65 og 98 m2, og her er den ene p.t. udlejet til frisør, mens den anden står tom – det forventes, at lejekontrakten ophører ved salg med henblik på opførelse af nye boliger på grunden.
Ejendommen indeholder altså p.t.:
- To beboelseslejligheder (74 m2 og 79 m2)
- Fire udlejede klubværelser (mellem 18 og 23 m2) med fælles køkken og badeværelse
- En god og tør kælder (80 m2)
- To ældre bygninger (65 m2 og 98 m2)
Potentiale og muligheder:
Grunden er på 1.000 m2, og i henhold til den eksisterende lokalplan (LP153 Rådhusområde Nyhuse) er der en byggeret på 50 % – ergo er der 263 m2 tilbage, hvis man blot tæller hovedhuset med og ser bort fra de to ældre bygninger. Der kan evt. opføres to rækkehuse i to plan på arealet; dette kræver byggetilladelse.
Derudover foreligger et forslag til udnyttelse af ejendommen i henhold til kommuneplanen, hvilket vil kræve en ny lokalplan – dette er en mulighed for køber og kan evt. udleveres af mægler.