• Investering med flere indtægtskilder – lagerhotel, Staytel, erhvervslejemål og 43 udlejede garager
• Eksisterende drift – ejendommen er i fuld drift med koncepter, der overtages af køber
• Central beliggenhed i Esbjerg – god efterspørgsel på både lager, mindre lejemål og overnatning
• Fleksibel ejendom – velegnet til både investor og bruger med mulighed for egen drift
• Udviklingspotentiale – ledige arealer og mulighed for at udvide eksisterende koncepter
EDC Erhverv Poul Erik Bech kan i samarbejde med MS Ejendomme nu udbyde en unik investeringsmulighed i Esbjerg.
Ejendommen drives i dag af ejer selv via egne virksomheder og koncepter på adressen, kombineret med en god og stabil lejeindtægt fra ejendommens øvrige brugere.
Ejendommen fremstår i fornuftig stand, hvor der bl.a. er lagt nyt tagpap og malet facade inden for det seneste år.
Bygning 1 udgør jf. BBR 706 m² og indeholder bl.a. det attraktive lagerkoncept for private ”Boks Det” med mindre depotrum. Konceptet er baseret på selvbetjening og drives i dag af ejer selv.
Yderligere findes der i bygning 1, fem mindre lejemål, hvor der bl.a. eren lejlighed med 2 værelser som udlejes til virksomheder, samt flere lejemål til musikøvelokaler.
Bygning 2 udgør jf. BBR 703 m² og er i dag primært indrettet til et mindre selvbetjeningshotel, ”Staytel-konceptet”, som består af 7 værelser. Værelserne er indrettet med hems samt eget bad/toilet og deler et større fællesareal med køkken og opholdsrum, alt i pæn og funktionel stand. Derudover er der både vaskerum og et mindre fitnessområde.
Staytel henvender sig især til virksomheder med behov for overnatning til medarbejdere, men er også efterspurgt af turister i højsæsonen. Der er desuden mulighed for at udvide konceptet med flere værelser. Ejeren driver selv Staytel i dag.
Herudover rummer bygningen øvrige lejere, herunder bl.a. Esbjerg City Line Dance Club.
Bagerst i bygningen findes et areal, som er opdelt i 4 lejemål. Et af lejemålene anvendes af sælger selv, hvor yderligere to er udlejet til lager, og et er tomt.
Under ejendommen findes et attraktivt garageanlæg med i alt 43 garager, som alle er udlejet.
I forbindelse med handlen vil ejers egne koncepter såsom Boks Det og Staytel blive overdraget til køber.
Beliggenhed:
Ejendommen er beliggende på Fynsgade i den centrale del af Esbjerg, hvor der er kort afstand til både bymidten og de omkringliggende erhvervsområder. Området er kendetegnet ved en blanding af bolig, mindre erhverv og lettere industri, hvilket skaber gode rammer for en bred vifte af anvendelser.
I nærområdet findes flere mindre erhvervsdrivende, håndværksvirksomheder og serviceerhverv, hvilket bidrager til et aktivt og velfungerende lokalmiljø. Samtidig er der kort afstand til Esbjerg centrum med byens handelsliv, restauranter og øvrige faciliteter.
Ejendommen har gode adgangsforhold med nem tilkørsel fra de omkringliggende indfaldsveje, som sikrer en god forbindelse til det øvrige vejnet i Esbjerg samt motorvejen. Dette giver gode logistiske forhold for både erhverv og besøgende.
Den centrale placering gør samtidig ejendommen særligt attraktiv i forhold til koncepter som lagerhotel, mindre erhverv samt overnatning, hvor nærhed til byen og let adgang er afgørende faktorer.
Samlet set er Fynsgade et attraktivt område for investorer og brugere, der ønsker en centralt beliggende ejendom med fleksible anvendelsesmuligheder og god tilgængelighed.