• Spændende ejendom med Café, Bed & Breakfast, samt privatbolig
• Café på Herrens Mark har besøg af ca. 16.000 gæster om året
• Matriklen på 5.866 m² byder på prydhave, museum, stor p-plads og orangeri
• Caféen er opført i 2010 og er yderligere udvidet i 2019 med nyt lager og nye toiletter
• Nye kræfter har stort udviklingspotentiale i Café og med Bed & Breakfast
Nu udbydes den kendte Café På Herrens Mark på Fur til salg.
Ejendommen på i alt 452 m² byder på indbydende Café, Bed & Breakfast, og en dejlig privatbolig - alle med en helt unik beliggenhed og panoramaudsigt over det smukke landskab og Limfjorden. Udsigten kan nydes både inde fra den hyggelige café og ude fra den store terrasse, som tilsammen giver plads til ca. 70 gæster fordelt med ca. 35 siddepladser i dagligdagen inde (op til 50 ved selskaber) og ca. 35 siddepladser ude.
Mellem caféen og boligen findes et dejligt lyst lokale, der i dag anvendes til udstilling og salg af keramik fra eget værksted.
Lokalet kan fortsat anvendes til galleri, butik eller andre aktiviteter, der understøtter stedets særlige profil og oplevelsesunivers. Boligdelen er indrettet med fokus på både privatliv og gæsteoplevelser. Her findes to velindrettede Bed & Breakfast værelser med adgang til fælles bad, eget thekøkken, en hyggelig sommerhytte samt den dejlige privatbolig med samme fantatiske udsigt. En udsigt som desuden kendetegner hele ejendommen.
Privatboligen har stort køkken/alrum fra 2020 med gulvvarme, lækkert Aubo-køkken, og stor spiseplads med brændeovn - herfra er der udgang til solterrasse. Yderligt er der badeværelse, kontor/værelse, samt den lyse stue med soveplads, udgang til terrasse, og måske Fur´s bedste udsigt.
Da nuværende ejer overtog ejendommen for knap 10 år siden, var ambitionen at skabe et sted med den rette balance mellem arbejde og fritid. Café På Herrens Mark er derfor blevet drevet med fokus på kvalitet, nærvær og livskvalitet, hvor sommerhalvåret har budt på mange glade gæster, mens vinteren har givet tid til frihed og familieliv.
Timingen for salget af Café Herrens Mark er tæt knyttet til en særdeles positiv udvikling for Fur. Med optagelsen af Fur og molerområdet ved Knudeklint på UNESCOs Verdensarvsliste forventes interessen for øen at stige markant i de kommende år. Allerede i dag besøges Fur af godt 200.000 gæster årligt, og forventningen er, at dette tal vil vokse væsentligt som følge af den internationale opmærksomhed og øgede turisme.
Netop den hidtidige driftsform betyder, at der i dag er et attraktivt udviklingspotentiale for en ny ejer. Der er gode muligheder for at udvikle forretningen gennem udvidede åbningstider, aftenservering, selskaber, Mad Ud Af Huset, events samt øget aktivitet i Bed & Breakfast-driften.
Beslutningen om at sælge er ikke et udtryk for manglende tro på stedet eller områdets fremtid. Tværtimod sker salget som et naturligt generationsskifte, hvor nye kræfter får mulighed for at videreføre og udvikle en veletableret virksomhed med en helt særlig beliggenhed, et stærkt koncept og et betydeligt uudnyttet potentiale.
Café På Herrens Mark er således en sjælden mulighed for at overtage en veldrevet kombination af café, Bed & Breakfast, galleri og privatbolig, alt sammen placeret på en af Furs bedste udsigtsbeliggenheder.